”Nogle prutter larmer. Andre er helt lydløse. Nogle prutter lugter fælt. Andre lugter næsten ikke. Fælles for prutter er, at de er sjove! Du kan bruge dem til at komme i kontakt med andre. For der er ikke noget, der bryder isen som en god skid.”

Ja, sådan indledes Pruttebogen – leksikon over fimser. Der er i sandhed skruet op for lattergassen, når man giver sig i kast med Pruttebogen – leksikon over fimser. Bogen indledes med lidt generel information om pruttens opståen og vej gennem kroppen (også kaldet pruttelogi). Herefter bruges resten af bogen på at beskrive de forskellige
former for prutter der findes – og der findes mange! Et par eksempler kunne være badevandsprutten, anstrengelsesprutten eller rædselsprutten. Det er virkelig sjov læsning.

På ægte leksikalsk vis henvises der ofte fra én slags prut til en anden, hvis de for
eksempel deler karakteristika. De forskellige pruttetyper beskrives med korte opslag, og man kan faktisk ikke lade være med at fnise med, når man (hvem ved?) måske genkender en pruttetype eller to.

Bogen er skrevet af forfatter Stine Dreyer i samarbejde med hendes 7-årige datter Hannah. Jeg gætter på at mor og datter har haft en fest med at gennemtænke dette prutteleksikon. Humoren er i hvert fald i højsædet. Hvorvidt det er spændende at læse sådan et prutteleksikon fra ende til anden, kan måske diskuteres. Men som en bog med sjove opslag er den i hvert fald en succes.

Bogen er gennemillustreret af Maria Buchmann. Det er særdeles fine akvarelillustrationer, og figurerne gengivet i bogen er karikerede og sjove. Det er utroligt flotte illustrationer, og de er uden tvivl med til at løfte bogen over gennemsnittet af pruttehumorbøger på markedet.