Kald det kærlighed. Kald det lige hvad du vil!
I Rengøring møder vi 17årige Cecilie, der bor sammen med den noget ældre Andy i hans lejlighed. Andy er dybt påvirket af, at den café, han ejede, er gået bankerot og over, at han skylder de forkerte rigtig, rigtig mange penge.
Cecilie ved godt, hun opererer i hajfyldt farvand, og at hun skal passe gevaldigt på ikke at irritere Andy. Rengøring handler altså om dét. Hvordan Cecilie navigerer i forholdet til Andy, og om hvordan hun kommer ud af det. Og den småkriminelle, voldelige og krævende Andy er svær at navigere uden om.
Rengøring handler også om Cecilies forskellige rengøringsjob, og de mennesker hun møder der; men allermest handler romanen om den gæve Cecilies rengøring og oprydning i sit eget liv, med at komme ud af et håbløst forhold og komme overens med tilværelsen.
Rengøring har som alt andet af Kim Fupz Aakeson et særdeles højt bundniveau. Den lille roman er velskrevet, letlæst, replikkerne sidder, hvor de skal, og den triste, socialrealistiske fortælling holder hele vejen hjem. Til alt held er der midt i alt det triste anbragt små humoristiske glimt. Et besøg hos lægen for at undgå at opfylde Andys ønske om et barn er et af dem. Det er nu engang svært at blive gravid, når man tager p-piller og for i øvrigt ikke vil af med dem. Ligeledes er der scenen, hvor Cecilie debuterer som croquis nøgenmodel for at tjene penge og bortforklarer sine mange blå mærker med, at hun dyrker rigtig megen boksning. Men det er blot strejf af lysglimt midt i al tristessen.
Rengøring kan læses som bind 3 i en serie YA-romaner fra Fupz’ pen. Værket følger op på den forrygende barske ”coming of age” Pragtfuldt, pragtfuldt (2015) og den gribende overgrebsroman Berørte Katrine (2016), og hvis vi drager lidt længere tilbage i Fupz produktion, den uhyggelige kollektivroman Gerningsmænd (2012) og novellesamlingen Jeg begyndte sådan set bare at gå (2011). Alle værker hvor Kim Fupz Aakeson fortæller om udfordrede unge, der lever på kanten af samfundet, og som ikke tilhører middelklassesegmentet. På mange måder sender denne del af Kim Fupz forfatterskab hilsener tilbage til 1970ernes socialrealistiske romaner. Her er de blot opdateret til 2010erne og gjort til relevant, barsk læsning for unge i skolen og derhjemme. I Rengøring kan de opleve livsbetingelser og familieforhold, der for de mange ikke ligner det, de kender hjemme fra teenageværelset.
Romanens slutord er:
”Jeg mener det,” sagde Cecilie og lænede sig tilbage. ”Vi klarer os.”
Ikke alene overholder Kim Fupz hermed filosoffen K.E. Løgstrups dictum om, at der skal være håb for læseren ved romanens slutning. Han overbeviser også læseren om, at Cecilie har så meget ben i næsen, at hun nok skal klare sig i tilværelsen.
Men kærlighed? Den er der ikke meget af i Rengøring.
