Det er en yndet og ofte mislykket disciplin at skrive fiktionsbøger til unge om musik og om den store drøm om at blive rockstjerne. Mislykket, fordi bøgerne som regel er mindst halvanden bølge efter, hvor læserne befinder sig, og især fordi det man som læser jo ikke kan høre om musikken holder, eller om det helt fortjent bliver glemt.
Den engelske succesforfatter Robert Muchamore har gjort forsøget i sin nyeste serie ’Rock War’, og han slipper egentlig godt fra de to ovenstående fælder, ved næsten ikke at beskrive musikken, men derimod have fokus på banddynamik og ærkeengelske klasseskel.
’Rock War – Det første slag’ følger tre unge engelske børn med musikalske ambitioner og især drømme om et andet liv. Der er den splejsede Jay, der bor i London i et hardcore arbejderklasseliv med syv halvsøskende, hvor de fleste af dem er på kant med loven.
Der er den generte og næsten gennemsigtige Summer, der bor lidt uden for Birmingham sammen med sin astmasyge bedstemoder, og som lidt tilfældigt bliver indlemmet i et pige-thrashmetalband.
Og der er Dylan, der går på en overklasse-kostskole i Skotland og hvis far er en vulgært rig tidligere rockstjerne.
Jays, Summers og Dylans liv bliver fortalt i tre spor mod forskellige mål. Jays og Summers mod en bandkonkurrence i London. Dylan mod at lave gode demoindspilninger – og målet for dem alle er at komme med i et tv-program for unge rockbands, Rock War.
Og selvom Muchamore skriver effektivt, man læser de 300 sider hurtigt, er første bind en lang rejse mod ingenting. Og rejsen forstyrres af masse overstyrede bihistorier og med en masse vold, der ikke får de store konsekvenser for hovedpersonerne. Dylan fx er doven og forkælet og hamrer uprovokeret en gaffel ned i låret på en elev for derefter at brække hans næse. Hvorfor han ikke bliver smidt ud af sin kostskole (eller får en myndighedssag på halsen) og hvorfor bogen bilder læseren ind, at man skal holde med og af ham, er mig en gåde.
Det er også irriterende at manus ikke er konsistent. Summer er både usikker og genert for kort tid efter at være udfarende. Og den afsluttende koncert er både så lav, at man sagtens kan føre en samtale, for kort tid efter snildt at kunne overdøve lyden af et dramatisk trafikalsk dominosammenstød på P-pladsen lige udenfor.
Effektivt skrevet, men uendelig kalorietom, engelsk roman om tre unges drømme og kampe om at få succes med deres musik.
