”Sommerfugleserien” – det lyder som en serie for piger. Det er det bestemt også. Det er prisværdigt at der laves ”seriebøger”, der gør det nemmere at vælge en bog, der passer til målgruppen. Naturligvis skal man ikke altid lægge enhver bog ind i en kasse med etikette, men når der er forskellige forfattere kan det være fint som læser at vide, at når det er ”Sommerfugleserien” (med en eller to sommerfugle) så er det en bog rettet mod ”Piger i alderen 9-11 år eller piger i alderen 12-14 år).
Om drenge ikke må læse med? Jo, men trods min aversion mod ”pigebøger” og ”drengebøger” som markør, så er det svært at forestille sig mange drenge snuppe ”Rose og den nye pige” fra hylden. Forsiden siger det så tydeligt: Rose sidder her med sit krøllede røde hår, der er knuste hjerter og hele hjerter og mascara og blomster og en pigesur veninde i baggrunden. Den forside har en lidt snæver målgruppe, tænker jeg. Og det kan være fint. Det er utrolig vigtigt, at man får læserutine, når man har knækket læsekoden, og der skal være mange bøger (og her er seriebøger gode) man kan vælge, så man kan blive rutineret og øvet som læser.
Når indholdet så er rimeligt i kompleksitet, så er det glædelig – det er det her.
Indholdet er ”piget” og lige til målgruppen 9 – 11 år. Et citat: Rose tjekker Instagram. Hun har lagt et billede ud af en ny læbepomade, hun har fået. Der er kun ni, der har været inde og like den ind til videre. Hun kan se, at Frida selv har lagt noget ud, så hun må have set billedet, men hun har ikke liket det. Hvorfor mon hun ikke har det?
Hendes mor kommer forbi.” – og heldigvis kommer moderen ofte ”forbi” og får hjulpet Rose, der er i en pigekonflikt, hvor venindekampene er helt utrolig intrigante og svære at gennemskue. Som voksen læser bliver man særdeles berørt af, hvor vigtigt det er for pigerne at være ”på” og være populære hos de rigtige, have veninder og at blive ”liket” på instagram. Så megen spild af tid, tænker man som voksen, når man læser om Roses bekymringer her. Men sådan er det at være 10 år, og ”Rose og den nye pige” rammer tonen, tilværelsen og tiden godt.
Rose har heldigvis en mor, der gerne vil – om ikke redde verden, så dog vise Rose, hvordan man kan hjælpe andre end sig selv. Det er en fin bog til målgruppen.
Og voksne (forældre og lærere) kan læse med og få et indblik i livet på et pigeværelse. Der kæmpes om mere end man lige ser.
Her kan man se et kort klip fra TV Midtvest, hvor Puk Krogsøe fortæller om Rose:
http://www.carlsen.dk/
