”Hvad hedder du egentlig?”
Igen den kejtede skuldertrækning.
“Til kampene kalder de mig Ulv.”
“Ulv? Det var da … glubsk.”
Han nikkede gravalvorligt. Scarlet bed et smørret smil i sig. “Måske var det en ide at droppe gadekæmper-halløjet på dit cv.”
Han kløede sig på albuen, hvor den ejendommelige tatovering var næsten usynlig i mørket, og hun troede, hun havde gjort ham flov. Måske var Ulv et skattet kælenavn. “Nå, men jeg bliver kaldt Scarlet. Ja, efter håret – godt spottet.”
Hans ansigtsudtryk blødte op. “Hvad for noget hår?”
Scarlet lagde armen mod dørkarmen og hvilede hagen på den. “Meget morsomt.”
“Scarlet” er anden del af Lunar Krøniken, som startede med bogen “Cinder”. I serien omsættes folkeeventyr til sci-fi-eventyr, og i bog to er det eventyret om Rødhætte, der tages under behandling.
Hovedpersonen Scarlet bor på en gård i Frankrig sammen med sin bedstemor Michelle, som hun har boet hos, siden hun var ganske lille. De lever et fredeligt liv, hvor de sælger afgrøder fra gården i den nærliggende, lille landsby. Men en dag er bedstemor Michelle forsvundet, og da hendes ID-chip ligger på bordet, vil hun være nærmest umulig at finde – især fordi politiet ikke er specielt samarbejdsvillige. Scarlet sætter derfor sin egen eftersøgning i gang, og den leder hende til gadekæmperen Ulv. Ulv er en fåmælt mand, men han indvilger til sidst i at hjælpe Scarlet. Det viser sig dog, at Ulv er tidligere medlem af den onde Dronning Levanas hær af genmanipulerede soldater, og Scarlet ved derfor ikke, om hun kan stole på ham – eller nogen andre for den sags skyld.
Samtidig med Scarlets historie følger vi også Cinders. Vi mødte Cinder allerede i første bog, og i slutningen af denne blev hun fængslet for forræderi. I anden bog bryder hun ud af fængslet sammen med en anden forbryder – storcharmøren Thorne – som hun nu er nødt til at samarbejde med for at forhindre den onde Dronning Levana i at overtage magten.
Der er action for fuld udblæsning i “Scarlet”, og bogen er endda bedre end den første. Der er action, romantik og intriger i rigelige mængder, så som læser kan man bare læne sig tilbage og lade sig underholde. Bogen er velskrevet, dialogerne er gode, og Marissa Meyer formår virkelig at få formidlet sit sci-fi-univers godt. Samtidig er det sjovt, at selvom hver bog genfortæller et nyt eventyr, smelter det hele alligevel sammen til ét hele – og det fungerer rigtig godt. Og så er jeg også ret vild med forsiderne med sølvbogstaver og blæs på farverne.
“Scarlet” er anden del af Lunar Krøniken, som efter sigende bliver på fire bind i alt. Man kan læse mere om serien her.
