Når Selma vågner om morgenen, er hun nødt til at opfinde sig selv helt forfra.
Hendes far kan bedst li´, når hun opfinder fregner, grønbrune øjne og små tykke tæer.
Men det er jo ikke noget han skal bestemme.

”Selma samler sig selv” er en fantastisk hverdagspoetisk fortælling, hvor vi følger børnehavepigen Selma over en dag fra hun vågner som sommerfugl, står op og må samle sig, til hun kommer hjem fra besøg hos farmor og går i seng. I billedbogen stiller forfatteren Inge Duelund Nielsen spørgsmålet om, hvem vi egentlig er på en måde så børn kan forstå det.

Anslaget i bogen lyder:

Når det er mørkt og Selma sover, er hun der ikke. Hovedet er der ikke, armene og benene er der ikke, næsen og ørerne er der ikke, håret er der ikke, hagen er der ikke, selv den mindste lillebitte fregne er der ikke. Alting forsvinder og hun er bare en sommerfugl, der flagrer rundt i mørket.

Allerede dette lille afsnit giver stof til en god dialog med medlæseren om: Hvorfor vi ser ud som vi gør? Hvad laver vi når vi sover? Kan vi lave os selv om?

Sådan fortsætter det i den sprogligt, velfungerende og filosofiske oplæsningsbog.

”Selma samler sig selv” ligger godt på tungen, og den kan gennem (op)læsningen være med til at udvide barnets begrebsverden og forståelse af egen identitet.

Det er ikke kun på det rent sproglige niveau ”Selma samler sig selv” fungerer fint i sit samspil med sin barnelæser. Rasmus Bregnhøi har med sin sædvanlige ekspressive streg illustreret Inge Duelund Nielsens tekst på en kongenial måde. På nogle opslag illustrerer illustrationen teksten i forholdet en til en. På andre opslag udvider Bregnhøis billeder teksten, går i dialog med den og tilfører den ny betydning. Det gælder blandt andet i et skønt og meget livligt opslag med rigtig mange Selmaer, der illustrerer at Selma har en god dag. Endelig er sommerfuglen et gennemgående ledemotiv i (næsten) alle opslag. Heller ikke i denne bog har illustratoren kunnet nære sig for at servere lidt voksenhumor. Det gælder for opslaget, hvor Selma forlanger ”Fire måskemadder med overraskelsesbetræk” og marmeladen i illustrationen er ”Fra den gamle maskinfabrik”, der er ”Slagtermesterens Makrel salat” på bordet og der serveres ”Kongelige danske asier.”

Endelig kan man som læser ikke blive andet end i godt humør af den særdeles skønne titel: ”Selma samler sig selv.”

Bogen anbefales varmt til læsning med store børnehavebørn ved sengetid derhjemme og til samling  i børnehaven. Jeg er ikke i tvivl om, at oplæsningen bliver dialogisk, for Selma lægger nemlig op til at rigtig mange væsentlige spørgsmål om dette vanskellige liv, for: ”Hvordan i alverden kan hun vide, hvad hendes mund bedst kan li´ om fire timer?” Og opfinder vi os selv forfra, hver morgen når vi vågner? Selma samler forhåbentlig ikke kun sig selv, men også en stor læserskare. Det har Inge Duelund Nielsen, Rasmus Bregnhøi og ikke mindst skønne Selma fortjent! Se bare hendes frække fjæs på omslaget ovenfor.