Her er endnu en titel i Micro dingo-serien fra Gyldendal. Silje vil besøge sin mormor og hun cykler selv derud. På vejen møder hun to løse og meget glubske hunde, som løber efter hende. For at slippe væk fra de voldsomme hunde, vælger Silje at køre ned mod åen. Var det en god idé?
Per Østergaard har formået at skrive en spændende historie for de yngste læsere og Jan Solheim har lavet nogle meget humoristiske og begavede illustrationer til, som den opmærksomme læser vil more siger over og have glæde af. En bog, der helt sikkert vil blive lånt flittigt ud. (PAK, SKH)