Skæv er en lille letlæst ungdomsroman om at gøre ting, som man egentlig ikke rigtig har lyst til
for at blive en del af et fællesskab.
Alle mennesker har behov for at være en del af et fællesskab, og det gælder også for 15-årige
Mille, der vælger at bo hos mormor, da forældrene og Lillebror rejser til Singapore i et år.
”Det her var hendes hjem nu. Selvom hun vidste, at hun ville føle sig udenfor i den nye skole. For
sådan var det også sidst. Hvorfor kunne hun ikke bare få lov til at være Mille? Hvorfor var det
aldrig godt nok?”
Forfatterparret Mette Egelund Olsen og Magrethe Schmidt rammer lige ned i den eksistentielle
præmis, at mennesker er sociale væsener med behovet for tilhørsforhold og samhørighed. Derfor
kan alle, og i dette tilfælde unge mennesker, med det samme identificere sig med Mille, der på den
nye skole lader sig overtale til at ryge hash og eksperimentere med hårdere stoffer for at blive
accepteret af- og veninde med den populære Freja.
Mille er vred på sine forældre, som så mange andre teenagere, da voksne sjældent er perfekte, og
hun vælger derfor at blive i Danmark og hos mormor, da mor og far rejser væk i et år for at redde
ægteskabet. Mødet med Freja bliver også et møde med fester, alkohol og stoffer. Som læser bliver
vi taget med i Milles overvejelser, tøven og kapitulation. Mille lyver, pjækker, og det ender galt og
med en indlæggelse.
Den lille letlæste roman vil uden tvivl appellere til målgruppen og allerede ved titlen Skæv, som
røber historiens agenda, bliver vi tiltrukket, da ordet signalerer det forbudte, farlige og
spændende. Historien er også både dramatisk, vedkommende og velskrevet, men man fornemmer
den voksne stemme bag. Børne- og ungdomslitteraturen er i et evigt dilemma vedrørende
afsenderen, som oftest er et voksent menneske, og på trods af, at vi indlever os i Milles
udfordringer, så lykkes det ikke at skjule den løftede pegefinger mellem linjerne.
De sidste par år er der udkommet flere letlæste ungdomsbøger, men den slags titler er stadig en
mangelvare, da det er uværdigt og ikke motiverende at være nødsaget til at læse litteratur, der
ikke matcher alder og erfaring.
Skæv er et udmærket bud på en god og let ungdomsbog, og især, hvis man arbejder med alkohol,
stoffer, gruppepres og eller ensomhed i skolen eventuelt i forbindelse med en emneuge.
Andre gode titler som er læsebearbejdet, er Gyldendals serie Mellem-Rum, hvor forlaget og
organisationen Læs for livet har spurgt målgruppen ind til deres litterære præferencer, for derefter
at lade nogle af de bedste danske forfattere overtage med den viden i penalhuset.
Uanset den lille didaktiske pegefinger, så er Skæv en sympatisk lille roman, der
tilkendegiver behovet for samhørighed og samtidig formår i et læsevenligt sprog at
fortælle medrivende på de unges præmisser. Som den voksne anmelder kan jeg jo kun
være tilfreds med den lærestreg, Mille får slutteligt, og som hun tager ved lære af,
men jeg tænker, at historien ikke blot handler om stoffer og de farer, der er
forbundet derved. Historien kan også fortælle os, at det er menneskeligt at fejle,
og man kan altid rette op på dårlige valg og komme godt videre i livet.
