Kapitlerne i Skatertøsen har overskrifter som: ”Isa er bare så led”, ”Satans knægt”, ”yeah”, ”#nykæreste”, ”Det er skatertøsen”, ”Er du okay, Nola” og ”Det går okay”, og de giver således læseren en god ide om, hvordan bogens handling vil udfolde sig.

Hovedpersonen i bogen er skatertøsen Nola, der ikke er så god til det med kærester og veninder. Hun er kæk og modig, og hun er ven med Liam, der også skater. De mødes ofte i ”Hullet”, hvor de kan øve på rampen, men en dag dukker Liam ikke op som lovet. Han har fået en kæreste, og tilfældigvis er det Isa, der altid er klar på at mobbe Nola.

Heldigvis har Nola også en søster, Maya, der kan sætte humør i hende. Fx her, hvor de drikker te:

”Skal jeg fortælle dig en hemmelighed,” siger Maya. “Jeg har altid været lidt misundelig på dig.” “Hvad?” Måber Nola. “Hvorfor det?”
“Du er vildt god til at skate,” siger Maya. “Og så har du din helt særlige stil. Du er dig selv, og det er sejt.”

Dette er hovedpointen i bogen. Man skal finde sin egen stil og ikke ligge under for gruppepres, og man skal ikke føje pigegruppen i kravet om at være lyshåret og tilskuer til skaterverdenen. Man skal kaste sig ud over rampen og være med.

Sådan kan man skrive en god og læseværdig historie på 40 korte, smalle og letlæste sider. Teksten følges godt på vej af Peter Snejbjergs tegninger. Nola har et virkeligt kækt blik i de grønne øjne, hun har hue og baggy-pants, store sko og kort hår. Hun ser virkelig ”street” ud, og det er et særdeles godt billede på, hvordan man også kan være pige. Drengene Storm og Liam er også fint tegnede såvel i tekst som billeder.

Det er en glæde, at der skrives bøger, der giver et nuanceret billede af unge i tween-alderen. Man må finde sig selv. Man må have modet til at være sig selv. Sådan lyder det. Det er nemmere at skrive sådan, end det er at leve sådan, men Rød Læseklub–serien leverer her en god bog til de 9-11-årige piger og drenge. Uanset om de skater eller ej.

Sandra Schwartz
Peter Snejbjerg
Info om bogen på Alineas hjemmeside