Jeg får Jøs til at sende os scanningen af Jorden, siger Slambert. – Den må kunne vise os, hvad det er, vi står og ser på. Jeg tror, du har ret, Flinke, det her er Jordens indre.
Dette er den seneste, niende og (vist nok) sidste bog om det selv-, farveglade, storrygende og alligevel, skønt ofte irriterende, ret charmerende rumvæsen Skrumpen!
I sin tid kom Skrumpen til jorden fra Det ydre rum. Han er udsendt af Planetøjet for at ændre universet, men hvad Planetøjets egentlige plan for jorden er, ved Skrumpen faktisk ikke, men han har sat sig i hovedet, at Jorden er en grå og kedelig planet, hvorfor han ønsker, at den skal være fuld af FARVER og STRIBER. Igennem alle de år, som han har tilbragt på jorden, har han samarbejdet med medlemmer af familien Gustavsen, hvoraf den ældste, Gustav, er spøgelse og har været død i årevis. Eller man skulle måske rettere sige, at de, altså familien, har arbejdet for ham.
Her i den sidste af bøgerne, er vi langt ude i fremtiden. Jorden er næsten tømt for mennesker, og som sin nye medhjælper skal Skrumpen vælge mellem de nye medlemmer af Gustavsen-familien, tvillingerne Flinke og Naa.
Det er efterhånden tydeligt, at Planetøjets tanke er at udradere jorden fra universet, og til det formål har den konstrueret Dommedagsmaskinen.
Opgaven for Skrumpen og konsorter består denne gang i, at de må rejse ud i rummet og rundt om jorden for at finde ud af, hvad det er, der skal ske med jorden. Det hele spidser til, da de afslutningsvis ender i jordens indre, hvor de finder et helt univers, som Planetøjet har opbygget derinde, og som skal bruges til dennes formål, medens jordens flydende indre er skubbet op på jordoverfladen.
Så hvad skal der ske? Ja, svaret skal jo blandt andet findes i navnet på den maskine, de eftersøger: Dommedagsmaskinen. Og det betyder ubetvivleligt jordens undergang. I hvert fald går hele den nordlige halvkugle til grunde. En stor del af jordens overflade oversvømmes med lava i en grad, at det er slut med farver og striber.
Skrumpens opgave synes løst, så han bør vel tage hjem? Men han siger: Missionen slutter først, når Planetøjet siger, at den er slut. Som læser må man nu mene, at enden virkelig er nær …
Men Skrumpen bliver, hvor han er, og vender efter farten ud i rummet og ind i jordens indre tilbage til det øde København. Her venter den på, at Planetøjet skal føre sit destruktive projekt helt til ende. Og mennesker er der da stort set heller ikke tilbage til at forhindre det. Eller er der?
Gunnar Willes store forfatterskab (både som forfatter og illustrator) – ikke mindst om bøgerne om Skrumpen, Rita og Magiske Mads – har været populære igennem alle årene siden debuten i 1974, og han har fortjent haft mange læsere. Bøgerne er en mellemting mellem romaner og ordrige tegneserier (grafisk roman).
De festlige bøger er først og fremmest til selvlæsning – og der er gode og fornøjelige stunder i vente for den læser, som endnu har Skrumpen-serien til gode. De styrker i den grad læseglæden og kan stærkt anbefales.
