I den smukke billedbog Sommervenner sidder den gamle mand, Axel, ganske alene på sin bænk og kigger lige ud i luften, da Iris kommer forbi.
”Han plejer ikke at være der, det er hun sikker på. Nu er han der bare og bevæger sig slet ikke. Siger ikke noget. Hvis han har set hende, lader han som ingenting. Hun er luft for ham. Sommerluft.”
Ganske langsomt får Iris kontakt med Axel og finder ud af, hvad der er galt med den ensomme, triste mand på bænken. Med barnlig logik og livsmod finder hun vej ind bag hans hårde skal, og fortællingen slutter med et bevis på, at Iris adopterer Axel, og så denne smukke afskedsdialog:
”Nu er du ikke alene i verden mere.”
”Nej, ikke så alene i hvert fald. Men er jeg ikke lidt for gammel til dig?” spørger han.
”Gamle venner er de bedste. Det siger far selv.”
Annette Bjørg og Kamilla Wichmann har med Sommervenner begået en dejligt sommervarm og lyrisk billedfortælling om venskab på tværs af generationer.
Her mødes alderdommens ensomhed og tristesse med barnets nysgerrighed umiddelbare empati i en poetisk livsbekræftende fortælling. Det gælder både tekstsiden og Kamilla Wichmanns smukke, indfølte og lettere douchede illustrationer. Alene Wichmanns afbildning af Axels og Iris øjne er gribende, og det samme gælder det symbolske hjerte og den flygtige blå sommerfugl, der også er gennemgående i Annette Bjørgs tekst.
Inddrager man fortællingen i daginstitutionen eller i dansktimerne i indskolingen, er der nok at SAMtale om i både tekst og billede. Og har man et lidt trist ældre familiemedlem derhjemme, er bogen oplagt til en snak om, hvad barnet kan gøre. Annette Bjørg har indtalt teksten som lydbog, hvilket gør det muligt at lytte og samtale om den og derefter inddrage billedfortællingen og drøfte, hvad der sker, når der kommer billeder og farver til ordene.
Endelig er det befriende at møde et barn, der helt politisk ukorrekt uopfordret tager kontakt til en gammel ukendt mand på en bænk. En mand, der absolut ikke er børnelokker eller andet grimt, men helt ufarlig, flink og rar – men ramt af livet.
Den lille poetiske fortælling om ”Axel alene i verden” ”strammer om sommerhjertet” og skaber ”aftendug” i læserens øjenvipper. Sommervenner vil medvirke til, at min sommer bliver smukkere og varmere, uanset hvad meteorologerne mener om vejret. For den viser, hvad børn kan, når de får lov.
Og at ”det er bedst at ha´ en ven” i længden frem for at ”sidde alene.”
