Patrick Leis er én af vores gode danske gyserforfattere på linie med blandt andre Dennis Jürgensen, Steen Langstrup og Kenneth Bøgh Andersen m. fl. Han er en erfaren rotte udi i gyserfaget og med Sort vand har han begået en god, gedigen lille gyser.
Handlingen går i korte træk ud på, at videnskabeligt eksperiment baseret på genetik og nanoteknologi, som skulle bruges til miljørigtig rensning af olietankere, undslipper og viser sig at være udgøre en voldsom trussel mod beboerne på den lille danske ø Barsø. Her finder vi de tre teenagere, Mike, Adrian og Laura, der pludselig går fra et hyggeligt fælles ferieophold til en kamp for overlevelse, som involverer alle øens indbyggere. Det viser sig snart, at Den Sorte Pøl, er et noget mere effektivt rensemiddel end det oprindeligt var tiltænkt.
Sort vand bruger mange af gyserfilmens effekter: det videnskabelige eksperiment der går galt, de voksne der ikke lytter til teenagernes advarsler og de profetiske varsler der sendes til én af hovedpersonerne i drømmeform. Men selv om det er de helt traditionelle virkemidler forstår forfatteren at udnytte dem til fulde.
Som en ekstra lille lækkerbisken, er der de små “påskeæg” som forfatteren gemmer rundt omkring i bogen; for eksempel er der et fikst lille vink til Steen Langstrups “Intet er som du tror”, da Adrian nævner de store snegle fra Gillsby eller da Laura kommer slæbende med en teleskopkikkert, som hendes far har købt af en mand, hvis søn forsvandt under en måneformørkelse, hvilket kan ses som et lille vink til forfatterens egen titel “Når mørket kommer”.
Men den største cadeau går til en anden forfatter som også ynder at gemme intertekstuelle referencer i sine værker; den amerikanske gysermester, Stephen King. Han skrev i sin tid skrev novellen Tømmerflåden, som man kan finde i den danske oversættelse med titlen “Tågen og andre noveller”.
Patrick Leis har helt klart taget udgangspunkt i Tømmerflådens monstrøse oliepøl, men han har på elegant vis transplanteret den til sit eget univers, helt uden grimme operationsar. Hvis det ikke er alt for kættersk et synspunkt, vil jeg endda vove den påstand, at hvor Stephen Kings novelle fungerer i al sin råhed og brutalitet som et baseballbat i ansigtet, så har Patrick Leis taget sig tid til at gennemtænke sit univers ned til mindste detalje. Står ens aften i et åndsforladt udvalg af uoriginale gysere, så sluk for skærmen og sæt dig godt tilrette med denne bog. Du vil først fortryde det, når det er tid til at slukke lyset og gå i seng.
