… Men der er faktisk noget, som er endnu værre, noget som, Linnea helt sikkert synes, er allerværst. Det er mørke. (…) For når det er mørkt, kan man ingenting se og alle husets knirkende, knagende lyde virker meget højere, mærkeligere og uhyggeligere end om dagen.
Fem-årige Linnea er bange for mørke. Derfor vil hun altid helst have masser af lys tændt, når hun skal sove. Det giver dog lidt problemer ind i mellem, for eksempel da strømmen går, lige da hun skal til at sove. Eller da hun skal ned i en mørk kælder sammen med sin kammerat Sofie. Eller da de skal overnatte i børnehaven.
Men Linnea lærer at tackle sin angst og finder løsninger på alle problemerne. Da strømmen går, kommer hendes far ind med et tændt stearinlys, og både han og storebroderen Emil bliver og sover hos hende. Da hun skal ned i kælderen, lærer Sofie hende et trick med at synge højt, så man ikke føler sig helt så bange, og da de skal overnatte i børnehaven, opdager Linnea at Yussef er endnu mere bange for mørket end hun er, og da hun forstår ham godt, trøster hun ham og glemmer helt sin egen angst.
Denne er et nyt oplag af en ældre titel. Jeg har kigget den gamle udgave efter i sømmene og kan ikke rigtig finde nogen forskelle i forhold til den nye.
Bogen er bygget op som små kapitler, som hver især tackler en vinkel på det at være mørkeræd, og den fungerer derfor rigtig godt som samtalebog. Man kan vælge at bruge netop det kapitel som bedst afspejler den form for mørkeangst, ens barn døjer med. Det er også sådan bogen fungerer bedst – som kapitelbog. For læst i én lang køre bliver den temmelig teksttung, og jeg forestiller mig, det vil være svært at få barnet, der læses for, til at holde koncentrationen hele bogen igennem.
Illustrationerne er rigtig fine og meget realistiske. En bog, jeg tror vil fungere godt for eksempelvis en pædagog, der skal snakke med et barn om det at være mørkeræd, eller som bibliotekaren med fordel kan anbefale forældre, der efterspørger bøger omkring emnet.
