”Som når jeg indimellem får de her syn,
lige inden jeg falder i søvn, i sejlrenden mellem til drømmeland.
De føles på en gang virkelige og uvirkelige.
Små glimt fra et tidligere liv. Fortrængte minder.
Vrangbilleder der siver fra mit forstyrrede sind.”
Kathrine Assels er en forfatter, der igen og igen sætter sig på de lidt skæve og udsatte børn og unges side og fortæller deres historie indefra. Det har hun gjort i tween-romanen Månen er en højtaler(2017), YA- romanen Veni, Vidi Vicki(2019) og senest den forunderlige Mester Ester (2019) for hvilken hun fik Kulturministeriets børnebogspris. Med sikker hånd har hun beskrevet livet ude på kanten i børne- og ungdomslivet.
Nu er hun tilbage med endnu en stærk roman, Tarantino Roadtrip, der lægger sig i krydsfeltet mellem en ungdomsroman og skolekritik.
Romanen henvender sig i lige så høj grad til den unge som til diverse psykologer, forældre og ikke mindst dansklærere, som skrevet i bagsideteksten:
”TARATINO ROADTRIP skildrer teenagetilværelsen på den anden side af moral og perfekthed. Gennem minder, sejlrendesyn og fantasier giver romanen indblik i Marias indre verden, som er præget af et uforståeligt mørke og en skyldfølelse over en gammel løgn.
14-årige Maria er hjemsendt fra skolen på grund af det, de voksne kalder “afvigende adfærd”. Hun er kommet til at skade engelsklæreren Stinne med en snebold, der var hårdt sammenpresset af lige dele vrede og afmagt. Sådan en kan brække næsen på engelsklærere.
Romanen beskriver hvorfor Maria handler, som hun gør gennem et indfølt indblik i hendes liv med sin dysfunktionelle familie. Her er en far på vej hjem til København fra Jylland, og her er en mor, der går mere op i katte, og et hjem som mest af alt bliver beskrevet som en karikatur af et sådant. Alt i hjemmet er nusset og misligholdt og virker dysfunktionelt her på kanten af en skilsmisse. Og for at bidrage til hyggen, er der også en kattemassemorder på spil i det jyske…
Under læsningen bør man som læser huske på, at 1. persons fortællere pr. definition er utroværdige – og mon ikke det også gælder Maria?
Vi ved alle, at navnet Folke oprindeligt i det nordiske betød høvding. Derfor burde den lokale skole også hedde høvdingeskolen, hvilket så også ville forklare hvorfor, der spilles så meget høvdingebold i den.
Maria bruger megen tid på, på morens opfordring, at skrive (herlige) udkast til undskyldningsbreve til engelsklærer Stinne i et forsøg på at forklare sin handling.
Og vi er med Maria til møder med skolepsykologen og SSP-medarbejderen. Møder, der går galt fra starten. Den mandlige SSP-medarbejder sidder og glor på Marias bryster, føler hun, og psykologen vækker ikke Marias fortrolighed med en replik som. “Det er ikke nogen eksamen, dette her, sagde hun i et påtaget pædagogisk tonefald og smilede lige så påtaget for at tø mig op.”
Maria tænker på at slippe væk fra det hele – og den flugt lykkes med et roadtrip i en Audi på tværs af Danmark med ”SpaceCowboy”, som er den eneste, der støttet hende med likes på de sociale medier.
Som en ren comic-relief viser SpaceCowboy sig at være ….
Og fortællingen ender med, at Marias ønske om at besøge sin savnede mormors grav på Sjælland opfyldes – det er der roadtrippet går hen.
Det er ikke nemt at være: ”Den 14-årige adfærdsafvigende Maria (som) bor i en gudsforladt landsby med sine forældre, der altid skændes og ikke har styr på en skid.”
Tarantino Roadtrip er opsamlende en dybt gribende fortælling, der ikke efterlader sin læser uberørt og som samtidig rummer en underskøn humor og varme. Det er den kombination Kathrine Assels magter til fuldkommenhed.
Til slut to ord om Tarantino Roadtrip som en god gammeldags vredladen kritik af tingenes tilstand i folkeskolen – og i danskundervisningen i særdeleshed. (Her skal man igen lige huske på, at vi er i fiktionens og Marias verden!).
Men dansklærere, lærere, PPR-psykologer, SSP-medarbejdere, skoleledere, forældre og andre interesserede bør læse romanens kapitel ”Høvdingeskolen” (s. 63 – 68) og i 8 punkter få gennemgået listen: ”Problemet med folkeskolen er:”
De 8 punkter bør gennemgås og diskuteres på skolens teammøder og være obligatoriske i læreruddannelsen. Her får høvdingeskolen læst og påskrevet af Maria – og mon ikke der findes mange Mariaer derude i virkeligheden som ikke rigtig trives.
Tarantino Roadtrip anbefales varmt til inddragelse i danskundervisningen – den skal nok få et par elever til at vågne op. Selvfølgelig kan romanen læses alene af unge, men den kalder i allerhøjeste grad på at blive talt om og blive diskuteret, både i små og store grupper i skolens ældste klasser.
Endelig er der den lange række voksne, der leder, styrer og bestemmer i skolen, som vil kunne blive klogere af at læse med. Jeg håber, der er modige dansklærere til stede i skolen.
