”Okay, den er god nok. Jeg kan rejse i tiden. Men det er ikke så fedt som det lyder. Jeg kan ikke rejse tilbage og slå Hitler ihjel. Jeg kan ikke rejse ud i fremtiden og se hvem der vinder verdensmesterskaberne i baseball i 2038. indtil videre har jeg aldrig rejst længere end seks timer tilbage i tiden. En rimelig vattet superhelt, ikke?”
Jackson, bogens hovedperson, er en velhavende 19-årig collegefyr – nå ja, og så kan han for resten rejse i tiden. Han har opdaget det ved et tilfælde og har ikke kunnet det så længe, men har indviet sin nørdede ven Adam i hemmeligheden, og sammen prøver de at eksperimentere med Jacksons evner. Det hele kulminerer, en dag Jackson er sammen med sin kæreste Holly på hendes kollegieværelse, og nogle barske fyre vælter ind ad døren og skyder Holly. I ren panik kommer Jackson til at springe i tiden og lander pludselig to år tidligere. Problemet er, at han ikke kan finde ud af at springe tilbage igen (eller frem, om man vil), for at forsøge at redde Holly. Så nu er han tvunget til at prøve at finde ud af, hvem mændene med pistolerne er, og hvorfor de ville skyde ham og Holly. Det bliver en lang, hæsblæsende jagt på sandheden, som skal vise sig at være langt mere kompliceret end Jackson nogensinde kunne have forestillet sig, og som involverer flere af de mennesker der er allertættest på ham. Pludselig bliver det svært for Jackson at vide, hvem han kan stole på for at finde sandheden.
Her er tale om en rigtig actionpakket bog, og jeg tror at det, sammen med det faktum at hovedpersonen er mandlig, vil kunne tiltrække nogle drengelæsere, som vil nyde en god tidsrejse-actionhistorie.
Men når det er sagt, må jeg indrømme at jeg er lidt lunken omkring den her bog. Den bliver desværre liggesom flere andre af de bøger, jeg har læst, der har tidsrejser som omdrejningspunkt, for unødigt kompliceret. Jacksons tidsrejser består af både halv- og helspring, hvor halvspringene ikke rigtig gør nogen forskel i forhold til, hvis han ændrer ting; hvorimod helspringene gør, at han kan ende i en helt anden tidslinje. Alt sammen lettere forvirrende i sig selv, og jeg tog flere gange mig selv i at være i tvivl om, hvor og hvornår han egentlig var henne nu. Jeg tror bogen har bedst af at blive læst ud i én køre, så man hele tiden kan følge ordentligt med.
Derudover viser det sig, at Jacksons far ikke bare er en velhavende forretningsmand – det er bare et cover, for rent faktisk arbejder han for en hemmelig del af CIA, som kalder sig Tempest. Mere skal ikke afsløres her, men for mig blev det simpelthen for klichéfyldt. Adam og Jackson joker i starten af bogen med, at der er noget mystisk ved faderen, og at han ”sikkert arbejder for CIA”. Når det så viser sig, at han rent faktisk gør, bliver det bare for uinspireret for mig. Hvorfor ikke i stedet bruge joken som en teaser, hvor man som læser får en lille mistanke til faderen, men at sandheden om ham så viser sig at være noget helt andet?
Sproget i bogen flyder ikke så godt, det er lidt kluntet og uden de store overraskelser eller inspirationer.
Men når alt dette er sagt, så vil jeg godt indrømme, at det også godt kan være, det bare er mig der er blevet en vranten gammel voksenlæser. For målgruppen er jo (ahem) noget yngre end undertegnede, og for dem tror jeg måske netop denne bog kan være en rigtig god actionhistorie med fart over feltet iblandet lidt romantik og mystik.
Jeg mener bogen kan læses af 13+, selvom hovedpersonen er 19, da tonen i bogen taler lidt nedad, og da plottet også sagtens kan læses af yngre læsere.
