”Jeg vil ikke mere:
Jeg gider ikke mere.
Jeg dropper det.
Jeg er færdig.
Jeg vil ikke have den.
Jeg sætter den ud i gangen.
Du kan bare tage den.
Hente den efter weekenden eller også gerne før, hvis du vil.
Pænt brugt teenagetid. Gratis afhentning.”
Linn Skåbers bog Til ungdommen – monologer sender i sin titel en stor hilsen til digtet af samme navn, måske bedre kendt som Kringsattav Fiender, som blev skrevet i en hel anden tid og til en hel anden ungdom, af Nordahl Grieg som bestillingsværk i 1936. Han skulle skrive et optimistisk, fremtidsrettet digt til de unge, der skulle i gang med deres studier samme efterår. Digtet og sangen har været en klassiker siden og blev senest et af de mest norske symboler i tiden omkring Breiviks Utøya massakre i 2011. Til ungdommen – monologer er fortalt til en anden tid om en anden tid og ikke mindst – en anden ungdom.
Forfatteren Linn Skåber er en særdeles kendt norsk skuespiller, sanger, komiker, tekstforfatter og tv-personlighed, hvilket nok har været medvirkende til bogen Til ungdommens enorme succes i hjemlandet. Og så er den illustreret af den ekstremt dygtige Lisa Aisato – se bare hendes bestseller Livet – illustreret (2020). Alt sammen gør udgivelsen så kjempenorsk på overfladen!
Men kan Til ungdommen så noget i en dansk sammenhæng? Mon ikke!
Til ungdommen er skrevet som 31 monologer med nogle få citater fra unge. Nogle er morsomme og underholdende, mens andre er sørgmodige og triste i tonen. Fælles for dem er, at de er vedkommende og tankevækkende – både for unge læsere, men så sandelig også for de såkaldt voksne.
Linn Skåber har interviewet og lyttet til de unge, der medvirker, og har på baggrund af disse møder skrevet de små fine, omsorgsfulde, morsomme og til tider triste fortællinger om, hvordan de oplever livet som ung i vore individualiserede og materialistiske senmoderne tid.
Det er en til tider meget svær tid, tiden mellem at være barn og voksen, selvom alt det materielle er på plads i teenageværelset. I de små tekster oplever læseren de unge midt i en brydningstid. Teenagetiden er er kæmpe rodebutik, som de unge oplever som spændende, sjov, sårbar og et miks af at være både svær og fantastisk – lige der hvor de er i krydsfeltet mellem at være barn og voksen.
De unge har fortalt Linn Skåber om det store og små i tilværelsen – kærlighed, forelskelse, kroppen der ikke passer længere, fred og savn. Mens alt dette foregår, står forældrene uden for døren til ungdomsværelset og prøver at forstå det uforståelige.
Det er lykkedes Linn Skåber at fortælle om alt dette i et mundret og underholdende sprog uden at alvoren er parkeret uden for værket.
Som det lyder i Teenagefødsel:
”Jeg lugter af skinke og benzin
og af død hugorm og gamle madrester og spildevand
og våd hund og tørre marker
og rådden frugt og vådt tøj,
der har ligget for længe,
og alt det bare under armene.
Jeg har hudorme i en krans rundt om næsen
og bumser, du kan stille uret efter.
17.45 hver fredag, som vulkanerne Vesuv eller Etna,
fyldt med lavaagtigt snask sidder de klar på min hage.
Går i udbrud præcis lørdag klokken 18,
for der skal jeg møde vennerne.”
Det er som her, de unge der får ordet i bogen, der på mange måder lægger sig i kølvandet på serien Skam og Lisa Aisatos billedbog Livet-illustreret, der begge tager fat i de samme eksistentielle spørgsmål, som vi mennesker er mellem frihed og fællesskab på godt og ondt. Lisa Aisatos billedside underbygger teksten, men lever samtidig deres helt eget liv i bogen. Der er altså ikke kun vitaminer i teksterne, men så sandelig også i illustrationerne, der tilfører bogen nye dimensioner til fortællingen om ungdommen.
Til ungdommen – monologer kan anbefales til de unge, der står midt i det hele og roder med tilværelsen. Den egner sig nok allermest til læsning og refleksion i enrum, men tematiser på den anden side stort og småt, unge kan have gavn af at samtale om. De voksne der står uden for teenagetilværelsen og ikke forstår ret meget kan med stort udbytte læse med og måske huske noget fra dengang, de selv var under ombygning både psykisk og fysisk.
