I bogen ”Tyven og betjenten” finder man på venstre side en rap om betjentens liv og færden. Betjenten er på vej efter tyven:

”Du lister efter tyven, der forsvinder i det fjerne,

Men da du når derhen, er tyven ikke mer’ at se,

Og tusindvis af tanker koger over i din hjerne.

Til gengæld får du øje på en hyggelig cafe.”

Og tyven, han sidder på cafeen, og hans historie er således:

”En lille tjener kommer hen og spø’r : Hvad sku’ det være?

Du køber tre studenterbrød, en cola og en snegl

Og sluger med begejstring både sodavand og kager,

Men lige pluds’lig ligner dit cafebesøg en fejl.”

Så kommer betjenten nemlig.

Man kan som læser hele vejen igennem vælge om man vil have tyvens eller betjentens rolle, men den bedste fortælling synes jeg, man får, når man læser beggge som to vinkler på samme sag. Det var nok også forfatterens mening, at det skulle være sådan.
Omkvædet hos såvel tyv som betjent lyder:

”Så hvad pokker ska du vælge, og hva pokker ska’ du gøre,

Du tænker så det knager, og dit hoved bliver større.

Det kan sagtens blive farligt ……… ”

… og så kommer det ”Slå op på side x, hvis du vil…. ” her kommer en valgmulighed, og man må som læser tage stilling til handlingen.

Når man kommer til sidste side, så har man fortsat mulighed for en god fortælling:

”For hvis du nu fortryder et af valgene i bogen,

Så kan du starte forfar nu og gå til side et.

Og hvis du ikke orker mer’ og trænger til en slapper,

Så må du lukke bogen i og ha’ det super fedt.”

Teksten er rap og rim med god metrik hele bogen igennem. Sådan løber den fint med versefødder, der passer til oplæsning. Der er humor, der er en fin handling, – og den interaktive del er ganske fin.

Illustrationerne er af forfatteren selv. De er i høj grad ”tegninger”, fremfor illustrationer. Handlingsgangen er tegnet med omhu, måske for meget omhu og for meget lineal. Det er en udfordring at illustrere en børnebog, så illustrationerne kan stå for sig selv. Her matcher illustrationernes farveholdning i umbra, svenskrød, beige og grå ikke den tju-bang-handling, der står med ord.

Opgaverne, der kan downloades på forlagets hjemmeside, er kreative opgaver, der er meget aktivistiske. De er rettet mod indskolingen, men når eleverne selv opfordres til at synge teksten, så vil mange af dem blive tabt bag mikrofonen. Lix-tallet er, for to tilfældige sider, på henholdsvis 49 og  52.  Det er en svær tekst.

Det er således en bog, der kan anbefales til oplæsning. Og så kan man undlade opgaverne, man må gerne, meget gerne, læse bøger, der ikke ”skal bruges til noget”.