Nicole er på vej til lufthavnen med sin bror Christian, efter at have deltaget i en fransk bueskydningskonkurrence. Undervejs kører de uheldigvis ubehjælpeligt fast i en snedrive og storebroderen går afsted efter hjælp, efter først at have formanet Nicole om faren ved at forlade bilen. Men de er ikke alene. Et sted i natten lurer le loup garou, varulven, som tørster efter bytte og netop i nat vil fuldmånen tone frem på nattehimlen. Nu er det op til Nicole at samle alt sit mod og snarrådige sans for at redde sig selv og sin bror. Hvis det ikke allerede er for sent.
Ulven åbnede gabet i noget, der lignede et ondskabsfuldt grin. Nicole kunne se tykke skyer af ånde stå ud over den røde, dinglende tunge. Den var ikke bange for isen. Den legede med hende, som katten med musen. Ventede på, at hun skulle bryde sammen og begynde at løbe.
Forfatteren har selv illustreret fortællingen og de sorthvide tegninger er med til at fastholde den dystre, skæbnesvangre stemning, der hviler som en ond ånd over handlingen. Stilen er stram, effektiv og enkel uden hverken udpenslede blodsudgydelser eller splat, men med dirrende nerve og krybende gysen.
Et fikst træk fra forfatterens side er at lade historien veksle mellem Nicole og varulven, hvilket er tydeligt signaleret i teksten; Nicoles fortælling er sat med almindeligt layout, sort tekst på hvid baggrund, mens varulvens er en gammeldags skrivemaskine-typografi i hvide bogstaver på sort baggrund. Hvor Nicoles del er beskrivende og detaljeret, er varulvens bidrag alene et udtryk for rovdyrets simple drifter og sat op imod hinanden giver det mulighed for at skrue lige så stille op for gyset, efterhånden som monstret indkredser sit bytte.
I det hele taget er det en gennemarbejdet og effektiv lille varulvefortælling; der er kælet for detaljen lige fra indbindingen til den imponerende varulv på forsiden og fuldmånen der går igen på både første og sidste side. Små detaljer typiske for serien Mareridt som Varulv er en del af. Hvert bind er en fortælling for sig og skal altså ikke læses sammenhængende.
Varulv er ganske afgjort et godt bud til yngre gyserfans, med mere psykologisk gys end for eksempel Nicole Boyle Rødtnes zombie-jæger-serie. En god bog til den øvede selvlæser eller til dem der kræver lidt overtalelse, men kan lokkes med et godt gys. Til gengæld skal de så også være parate til en slutning der ikke nødvendigvis ender lykkeligt. Alt afhængig af synsvinklen naturligvis.
Serien Mareridt, en gyserserie for dem der ikke er bange for noget.
