Der er nogle navne, der bare ikke er særlig uhyggelige. Eksempelvis kan en dæmon med respekt for sig selv ikke hedde Kristoffer, en børneædende heks kan ikke hedde Betina og en varulv kan ved djævelen selv ikke hedde Bjarne. For så griner man bare ad den, og det er faktisk også meningen i Mette Finderups bog, som med orderne:
”Hej med dig! Jeg hedder Bjarne. Og jeg er en varulv. Nu vil jeg fortælle, hvordan jag blev det”.
Vi hører efterfølgende, hvordan skolelæreren Bjarne en aften bliver bidt i hånden af en lille hund/ ulv. Han forvandler sig hurtigt til en varulv med pels og tænder og det hele. Selvom tænderne er ganske gode at flænse kål med, er det som om, at alt det grønne ikke længere smager Bjarne. Han vil have kød. Råt kød. Af den grund kommer han da også til at bide lidt i en kondiløber, der er ude at træne.
På skolen bliver han som varulv sat til at undervise i natur/ teknik og biologi, men hans dyriske temperament er ikke til uvorne teenagere, der ikke gider høre om ulve og månefaser for 117. gang. I raseri kommer han desværre til at sprænge skolen i luften, og han må søge tilflugt i de mørke skove.
Men læseren skal ikke vide sig for sikkert, for varulvens sidste tuden kan lidt frit oversættes til ”Farvel Fister Medister. Nu løber jeg ud og æder din morfar”.
Bogen indgår i Carlsens ”De små stribede” af letlæsningsbøger og bortset fra at parateksten advarer imod, at bogen læses ved fuldmåne, er det lykkedes til fulde for Mette Finderup at skrive en morsom, let gyserhistorie, hvor uhyggen for de mindste læsere er begrænset, og varulvens ufrivillige, komiske raseri afvæbner de værste gys. Bjarne er en kejtet varulv, der ikke ejer klasserumsledelse og evnen til at opstille tydelige mål for læring. Han vil hellere vise, hvordan man knuser en knogle med kindtænderne.
Claus Rye Schierbecks illustrationer følger historien, men bidrager godt til dynamikken og komikken. På bogens forside er Bjarne fanget med et blik, der snarere udtrykker forvirring end blodtørst.
Bogen skal findes på skolebibliotekets letlæsningshylder eller i den private samling af bøger for de små varulvehvalpe, hvis lyst til rå og uforfalsket horror kun lige har taget sin diabolske begyndelse.
