I nat ku’ jeg høre nogen grine
Nede ved vores vaskemaskine
Jeg gik ned, der lød en underlig sang
Og et klik, da maskinen blev sat i gang
I kælderen svævede en spøgelsesmor
Hun sang og hang lagner op på en snor
Omkring fløj fnisende skyer af røg
Det var små bitte spøgelser, uden tøj
For når spøgelsesbørn går gennem mure
Spøger på lofter og elsker at kure
Ned ad en gravsten og lande i smat,
Så skal lagnerne vaskes hver eneste nat
Varulven Viggo består af 18 rimede historier om alskens monstre og uhyggeligheder. Der er zombier, spøgelser, varulven, vampyrer, kødædende blomster og sågar en iPad, der æder en lille irriterende pige.
Og som det ovenstående digt viser, er det så som så med gysene – til gengæld er der skruet op for humoren. De enkelte historier har i langt de fleste tilfælde et vellykket skægt slag med halen – som også spiller sammen med de groteske, sjove og detaljerige illustrationer fra Claus Riis’ pen.
Som rim- og remse-entusiast ville jeg ønske, at versefødderne var knap så knortede, og at næsten-rimene var blevet luget ud, så man som læser får en lækrere oplevelse og ikke skal få skruer og skur og blod og hoved til at rime på hinanden.
Men når det så er sagt, så fungerer humoren og historierne i ”Varulven Viggo”. Og den minder dermed ikke så lidt om Andreas Nederlands og Frederik Hansens virkelig fine ”Tak for halshugningen”, der udkom for en håndfuld år siden.
Skæg og gennemillustreret rimbog om monstre, zombier og andre uhyggeligheder. Humoren fungerer temmelig fint – desværre er ikke alle rim og rytmer lige i skabet.
