”Drengene dumpede ned og maste sig ind mod de læderbetrukne stolearme. Gærhardt stønnede svagt. ”Det er ikke særlig behageligt, vel?” ”Opdagelsesrejsende lader sig ikke gå på af lidt ubehag,” sagde Mugge. ”Måske har de slankere venner,” sagde Gærhardt. Mugge skulede, men valgte ikke at reagere på den bemærkning.”

I Varulvens skygge følger vi de to drenge Mugge og Gærhardt. De går på kostskolen Tudesholm, men er egentlig ikke ret glade for at være der. Da skolens trofæ, ”Skoleskeen”, bliver stjålet, truer rektor med at der ikke er ferie til nogen af skolens elever, før trofæet er tilbage på sin plads. Rektor er nemlig overbevist om, at det er en af eleverne, der har stjålet den. Nu er Mugge og Gærhardt nødt til at lege detektiver for at løse mysteriet om den forsvundne skoleske, for de vil for alt i verden redde deres ferie.

Samtidig sker der mystiske ting på kostskolen; for eksempel ser de en vaskeægte viking luske rundt uden for skolen, og tilsyneladende ser de også et spøgelse på skolens loft. Hvad er det der sker? Det hele bliver endnu mere underligt da Mugge og Gærhardt opdager, at en af deres lærere har en tidsmaskine stående i et skur på skolens grund. Herfra tager tingene virkelig fart, da drengene tager tidsmaskinen langt tilbage i tiden.

Og har alt dette mon en forbindelse til den forsvundne skoleske?

Forfatteren Chris Priestley har selv illustreret bogen. Det er sort-hvide illustrationer i hvad der ligner blyantsstregtegninger, der fint underbygger bogens handling. Forfatteren har tidligere tegnet tegneserier for flere store aviser, og det ses tydeligt i hans streg med de skæve hoveder og karikerede ansigter.

Varulvens skygge er en hæsblæsende, vanvittig, langt ude bog, som er en blanding af både humor, krimi, tidsrejser og action. Der er fuld fart over feltet hele bogen igennem, og handlingen bliver mere og mere gakket, jo længere man når ind i bogen. Desværre synes jeg aldrig helt den fungerer. Jo, hvis man kan købe præmissen om, at det her er fuldstændig langt ude, og hvis man er okay med at de to drenge har en til tider meget højtidelig og gammelklog omgangstone, så synes man sikkert den er sjov. Underholdt var jeg da også under læsningen, men jeg nåede aldrig at blive helt fanget af historien.