Oscar K. har siden 1970 skrevet en lang række værker, drama, digte, romaner, været en flittig oversætter og gendigter af verdenslitteratur og været med til at lave en lang række af grænseoverskridende, kontroversielle, højkvalitetsbilledbøger for børn og unge.
Verdens timeglas indeholder tre poetiske tekster om at overleve, om menneskets forgængelighed og om livets slutning. De tre tekster er nærmest identiske med tekstsiden i billedbøgerne Lejren, Knokkelmandens cirkus og Børnenes bedemand.
Her udkommer de så uden Dorte Karrebæks forrygende ekspressive billedside.
Går det an?
Når der er blevet arbejdet med billedlitteratur ude i skolen, har læreren tit enten sat post-it lapper over teksten, så billedet kom i fokus, eller med besvær klippet teksten ud af bogen, så man kunne tage fat i den. Det arbejde slipper man så for med Verdens timeglas i hånden.
De tre tekster i bogen kan også læses, undersøges og samtales om i deres helt egen ret. Oscar K.´s poetiske, præcise, karske, barske, forunderlige, mærkelige, tiltrækkende og frastødende tekstverden er det værd at stifte bekendtskab med for dens egen værd.
Så det mere end går an.
Konstateringen at ”Barndommen overgår alle” som ”Lejren” indledes med, og hele fortællingens billede på en institutionaliseret barn- og ungdom, vækker stadig stærke følelser og kan gennem den anderledes måde at fremstille barndommen på danne udgangspunkt for en mere filosofisk undersøgelse og samtale om livet og døden i ”Lejren.”
Det samme gælder ”Knokkelmandens cirkus” og ”Børnenes bedemand.” Kender man fx ikke billedfriseforlægget for Knokkelmandens cirkus, savner man det ikke, og kan fokusere på det forunderlige sprog, som her:
”Gaderne i Krefeld ligger i kold og leret søle. Lygterne er tændt, men lyser ikke endnu. Vinteren er ikke engang vinter. Vejret er udsat på ubestemt tid, sol og vind har forladt landskabet, floden flyder glansløst forbi.”
Skal læserne helt op på tæerne, kan man efter læsningen præsentere dem for Johs. V. Jensens novelle ”Knokkelmanden” fra 1901 om varietépigen Kate og ”den musikalske klown,”. I den noget lettere kategori kunne børnesangen ”Ten little niggerboys” fra 1860, som på dansk er gendigtet som: ”Ti små cyklister”, anvendes. Som i børnesangen dør folk og fæ i ”Knokkelmandens cirkus” en efter en i god ro og orden. Interesserede kan læse anmeldelse af den enestående, interaktive, billedfortællingen her: Anmeldelse af Knokkelmandens cirkus .
”Dér ligger hun i kisten, den blege pige. Smilet er væk. Dres tager ved kanten af kisten med hænderne og stiller sig på tæer.
”Det er jo Dinah! Siger han overrasket. ”Hvor er hun fin!”
”Børnenes bedemand” er måske den fortælling af de tre, det lettest at forstå for en ung læser. Fortællingen er overraskende og helt uden berøringsangst over for døden – og her kan Oscar K. ikke lade være med at fyre lidt humor af:
”Hmn,” siger Dan. ”Der er to slags. Almindelige engle og skytsengle. Skytsengle er skudt ud af kanoner. Dem er der lidt mere fart på. De er også mere stive i håret.”
Det er godt med lidt frikvarter i alt det svære og sære, læseren møder i Verdens timeglas.
I forordet til Dansklærerforeningens Forlags serie Illustreret Verdenslitteratur skriver Oscar K.: ”Hensigten er ikke, at man absolut skal forstå værket, men at man skal få lyst til at forstå det.” Læseren skal helt op på tæerne, eller læsehesten, for at begribe og delvist forstå den verden, teksten tilbyder, og som er så fundamentalt forskellig fra den unges hverdagsverden. Verdens timeglas rummer tre fortællinger af høj litterær kvalitet, der ikke kan læses og forstås entydigt og perspektiveres umiddelbart til elevens livsverden.
Skal de inddrages i skolens dansktimer, og det skal de, skal de læses, læses op, stilles spørgsmål til – og undres over, gendigtes, remedieres og leges med.
Lektor, ph.d., Martin Blok Johansen har skrevet et efterskrift til læreren, der giver inspiration til en sådan åben tilgang til værket i undervisningen.
Som afslutning på arbejdet med de tre fortællinger i undervisningen, er det mere end passende at præsentere eleverne for billedbogsforlæggene og ikke mindst for Oscar K.´s medsammensvorne og hustru, illustratoren Dorte Karrebæks forunderlige illustrationer i de tre værker.
Verdens timeglas anbefales varmt til vitaminrig læsning for de ældste børn klasser i grundskolen og ikke mindst til inddragelse i dansktimerne. Her er ordkunst for alle pengene.
Martin Blok Johansen (2019): Litteratur og dannelse – at lade sig berige af noget andet end sig selv (Akademisk Forlag)
