”Det var så en fabel, der handler om at kød ikke altid er mere lækkert end vegetariske retter (plus at plantebaseret føde er bedre for klimaet, fat det nu!)”
Sådan slutter hver af de ni fabler i denne samling med en morale. Ofte en overraskende morale på en overraskende fabel.
Fabler er en klassisk genre, helt tilbage fra Æsop har man fortalt moralske fortællinger med dyr i hovedrollen. Moralske fortæller, der altid kunne slutte med en morale. Det sker også her, men det er Kim Fupz Aakeson, der fortæller, så man skal ikke forvente det klassiske med haren, der tager i hurtigløb til skildpadden. Nej, her er moralerne overraskende.
Den første fabel handler om to haremisser, den ene er en doven livsnyder, der scorer dameharer, ligger i solen og leger sommeren igennem. Den anden samler til huse, står tidligt op, slider i det og kan se vinteren i møde med sindsro. Så kommer efteråret, og så kommer høsten. De to haremisser hører slet ikke den lydsvage mejetærsker (den nye model fra John Deere), og de bliver til plukfisk og livet er slut for de to.
Moralen her lyder:” Denne fabel fortæller os at det ikke kan svare sig at knokle og bekymre sig, vi skal alligevel alle sammen dø.” Fablen ”Hønsene får nok” har følgende morale: ”Ja, det var så en fabel der handler om at det er nemmere at købe æg i SuperBrugsen end at holde høns.”
Fablerne er på to-tre sider, og de indledes med en helsides illustration, der angiver morale og tema. Det er superfint at ”læse” billedsiden først for så at få fablen fortalt i ord. Der er valgt ni gode danske illustratorer, der på hver deres måde får løst opgaven med at illustrere en fabel.
Det er, som altid, når Kim Fupz Aakeson er forfatteren, en fornøjelse at læse med. Teksten, humoren, indholdet, konflikterne og konfliktløsningerne bliver alle løst med sprogligt overskud.
Som introduktion til Æsop og la Fontaines fabler er det en herlig ide at lægge ud med disse mere nutidige fabler.
Det er vildt nok.
Links: Forfatter, Kim Fupz Aakeson
