”De næste dage spiste mor rugbrød med leverpostej og ketchup. Sandkage med rejeost. Sild med remoulade. Og hun ville ikke høre tale om spaghetti med smør og riveost. ”What?” sagde Vitello. ”Det lugter for riveostagtigt.” Mor rynkede på næsen og dryssede ristede løg på sin yoghurt. ”Og for smøragtigt.” Vitello gik over til William. ”Jeg er en slags flygtning,” sagde Vitello. ”Har I ikke lidt almindeligt mad, jeg kan få?””
Vitello er tilbage, og denne gang er han næsten blevet storebror. Hans mor er i hvert fald megameget gravid, og hun opfører sig mildest talt ret underligt. Gregers flytter heldigvis ind i rækkehuset til dem, og han forklarer, at der sker noget med kvinders hormoner, når de bliver gravide. Vitello synes, de der mormoner er mærkelige, men det er rart at have en papfar, der kan hjælpe med at varte mor op – og som oven i købet har en sej sportsvogn parkeret ude ved vejen, som man kan prale til de andre med.
Mor vil have alle mulige underlige ting at spise, hvilket egentlig er ved at spolere Vitellos gode humør, indtil det, hun vil have, er is, og det eneste sted, der har åbent, er det der dyre sted i centeret. Og da hverken Vitello eller Gregers ved, hvilken slags is hun vil have, er de nødt til at købe en kæmpepakke med mange slags is. Og så er det egentlig ikke så skidt endda at være Vitello med en megameget gravid mor, når man kan få is på en hverdag.
Vitello er stort set storebror er, som resten af serien, rigt illustreret i farver af Niels Bo Bojesen, som med sine sædvanlige store hoveder og skægge ansigtsudtryk får bragt (endnu mere) liv til historien.
Denne næste i rækken af bøger om drengen Vitello er nøjagtig lige så skøn som de andre. Det er som vanligt sjovt at følge med i, hvad Vitello mon nu finder på af narrestreger (mere eller mindre uforskyldt). I nærværende bog er det dog faktisk lige så meget moderen der bliver det sjove element, og det er egentlig en fin vinkel.
Jeg er stor fan af Vitello-bøgerne, hvor den voksne oplæser faktisk kan more sig lige så meget som barnet der får læst op.
