Da 16årige Maeve, under en påtvungen oprydning i et skab på sin skole, finder et gammelt sæt tarotkort,
begynder livet som hun kender det pludselig at forandre sig.

Maeve er ikke hverken så godt begavet som sine fire ældre søskende eller bare i nærheden af at være
populær i skolen. Hun befinder sig i udkanten af en gruppe piger, som hun forsøger at passe ind hos –
uden større held, selvom hun har ofret sit barndomsvenskab med den lidt specielle Lily, i forhåbning om
at blive accepteret.

Tarotkortene, deres brug og betydning, falder Maeve naturligt fra første færd – mere naturligt og let
flydende end noget andet, hun har oplevet. Hun memorerer hurtigt hvert enkelt kort, og forstår intuitivt,
hvordan de skal tolkes, når hun læser dem for andre.

Pludselig bliver hun interessant for alle årgangens piger, alle vil have hende til at læse for dem, og Maeve
nyder opmærksomheden – selvom hun også oplever, at det hele dræner hendes energi på en lidt mystisk
måde…

En dag presses hun til at lægge kort for Lily, der ellers har holdt sig på afstand. Et meget mærkeligt (og
for Maeve ukendt) kort viser sig, og Maeve aner ikke, hvad hun skal sige. Klemt mellem dårlig
samvittighed overfor sin gamle veninde og den almene interesse og nysgerrighed fra alle de andre piger i
lokalet, bliver hun rasende og ønsker højlydt, at Lily vil forsvinde.

Dagen efter er Lily sporløst forsvundet, og akkompagneret af sin nyfundne veninde, Fiona (med filippinsk
baggrund) og Roe, (Lilys non-binære bror, som Maeve er forelsket i) vil Maeve gøre alt hvad der er
menneskeligt – og magisk! – muligt for at finde hende igen.

Og så er fortællingen i gang: det bliver til en lidt pudsig – men overraskende velfungerende – blanding af
coming of age, krimi, let horror og fantasy, krydret med samfundskritik og et drys kærlighed.

Samtidig fremgår det tydeligt, at forfatteren har ønsket at skabe en historie med masser af diversitet,
hvilket på sin vis er absolut fantastisk og en stor mangel i litteraturen… meeeen måske også en anelse
påklistret af og til?

Min 16årige queer medlæser var i hvert fald ikke udelt begejstret hele vejen igennem, omend indsatsen
blev påskønnet.

Skrivestilen er lidt svingende; somme tider føles tonen som en decideret børnebog hvor Maeves (lidt
skingre og generelt ikke ret tiltalende) fortællestemme virker en del yngre end sine 16 år, mens den andre
steder flyder lettere og bliver mere troværdig.

Derudover er der steder, hvor nogle ordvalg stritter lidt på mig (specifikt ordet ”sensitiv” om mennesker
med overnaturlige evner), og får mig til at tænke over, hvad der mon står på originalsproget.

Som nævnt ovenfor er bogen et skønsomt genremix, hvilket også betyder at tempoet kan synes noget
ujævnt – visse passager tager sig god tid med beskrivelser og forklaringer (fx omkring tarotkortene), mens
der andre steder er så meget fokus på action, at man nærmest taber pusten, og kan få behov for at stoppe
op og genlæse passager for at kunne følge ordentlig med.

Men alt det til trods: Vores skjulte evner holdt min interesse fanget, og var ganske hurtigt læst – og
kommer der en efterfølger (den markedsføres som første bog i en ny serie), vil jeg rigtig gerne læse
videre. Bogen har en forfriskende og interessant tilgang til både form og indhold, og jeg er nysgerrig på,
hvordan forfatteren griber det hele an fremadrettet.

Og slutteligt må det tilføjes, at den fysiske bog er virkelig lækker: violet indbinding med en hvid
prægning af tre sværd i et hjerte (symbolet på tarotkortet Three of Swords) på forsiden – og et smudsbind,
der på farverig vis indkapsler bogens kompleksitet med en (for forsider sjældent set) stor detaljerigdom.
Wauw!