Det er søndag og strålende solskin. Veronika skal i friluftbadet. Hun ringer og spørger om jeg skal med. Jeg kan ikke rigtig forklare det, men jeg kan høre det på hendes stemme, at hun vil have mig til at sige nej.

Bodil, (som bliver kaldt Wursten), er på vej fra barn til voksen. Hun savner at læse Fantomet på værelset sammen med bedsteveninden, men indynder sig i stedet hos Ashton, Elias og resten af drengegruppen, så hun ikke taber terræn i forhold til de smarte og voksenbevidste veninder, Veronika og Emmy. Desuden får hun en ny veninde, Diana, med en lidt creepy personlighed. De to beslutter sig for at markere, at det er ondt og u-menneskeligt (og u-dyrisk?) at spise kød. Og derfor planlægger de en aktion mod den nærliggende pølsevogn.

Det kan undre, at forlaget har valgt at udgive denne bog. Handlingen er tynd og fyldt med urealistiske begivenheder som fx de overnaturlige røde krydser på skovens mørke træer og en dement gammel dame, der får lov at flakke rundt som general. Derudover er der også en realistisk mobbekultur mellem de unge. Denne blanding af realisme og u-realistiske begivenheder kunne have været spændende, men med et uinteressant plot (om en bortløben ilder) bliver den det aldrig.

Hvad er moralen? Må man begå indbrud i nabolagets pølsevogne, hvis man har en god sag? Vil pølsemanden blot glæde sig over at få veganske pølser fremfor Gjøl-pølser? Vil man lade demente damer flakke rundt i natten?

Der er mange bøger i denne verden. Wursten og veganeren vil helt sikkert vække interesse med sin titel, hvor ordet ”veganer” kan signalere, at her er endelig en bog til den stigende gruppe af veganere. Men spændende er den ikke. Heldigvis er det Anja Hitz, der har oversat. Hun har flair for ungt og kvikt sprog, og det er der her.

Åsa Asptjärn
Anja Hitz
Info om bogen på ABC Forlags hjemmeside