”Der kom et tidspunkt, hvor alt mistede sin betydning, og verden blev farveløs. Det begyndte helt klart d. 19. juli, da jeg druknede…”

Lejla er på krydstogt med sin familie; det er en del af hendes bedsteforældres guldbryllupsrejse. Men egentlig er hun ikke så glad for at skulle med, da hun har det svært med havet, efter hun året før var nær ved at drukne i en ulykke på en båd med sin far. Nu er hun alligevel taget med og forsøger at få en god tur ud af det sammen med den lidt yngre kusine Vera.

Så møder hun fyren Seth med det grønne hår, og krydstogtet bliver noget mere interessant. Det viser sig, at han er en havmand, som midlertidigt kan forvandle sig til menneske, og som historien folder sig ud, finder vi ud af at han faktisk netop leder efter Lejla, og at han var til stede under hendes nær-drukneulykke året før. Mere vil jeg ikke afsløre, da det nok tager for meget af spændingen af historien.

”Havets tåre” er en del af serien Zoom on, som er en letlæsningsserie til unge. Og jeg tror, man skal læse historien ud fra den præmis. Jeg sad nemlig, efter at have læst bogen, tilbage med en følelse af, at jeg ikke syntes historien var lang nok. Personskildringerne manglede noget dybde, og handlingen og hele ”folket under havoverfladen”-universet kunne fint være foldet endnu mere ud. Men når det så er sagt, så er det som sagt en letlæsningsbog for unge, og det sætter naturligvis sine begrænsninger. Sproget flyder dog rigtig godt, og Camilla Wandahl har formået at bibeholde sin sædvanligvis smukke sprogbrug hele historien igennem.

Alt i alt er der tale om en sød lille (indtil videre enkeltstående) historie, som ikke omhandler de sædvanlige overnaturlige karakterer som vampyrer eller varulve, men i stedet tager udgangspunkt i havfruer og havfolk. 

Hvis man kunne lide forfatterens serie for piger, ”Veninder for altid”, vil denne bog også være et hit.