”Mirjas verden styrter sammen inden i hende. Vingerne pisker på hendes ryg og løfter hende, så huset hurtigt bliver mindre og mindre under hende.
Hvis rådet bortviser hende fra kolonien…..
Det dunker i hendes hals.
Måske er det sidste gang hun ser sit hjem!
Tanken får hendes vinger til at slå langsommere. Tænk, hvis hun aldrig nogen sinde mere kan vende hjem? Hun ser mod det mosdækkede tag.”
Mirjas far er kendt for at kunne finde de meget værdifulde drømmesten. Nu er han væk, og Mirja er sammen med sine søskende og sin mor tilbage i samfundet, hvor de efterhånden mangler meget. Også noget så vigtigt som salt er en mangelvare.
Mirja 1, De nye vinger og Mirja 2, Drømmestenen er de første bøger i serien om Mirja. De er virkelig spændende. Her er en verden befolket af vingede alfer, vingerne kan være bladvinger eller vinger vævet af tråd, men man har vinger. Det er en svær tid for alfekolonien, for der er mangel på det meste, og så trues kolonien også udefra, hvor mutatanter står klar for at trænge ind. Nu er der dog en fest i sigte, og med festen er der mulighed for, at Mirja kan få talt med Felix. Alle de unge alfer kommer på et gådeløb, der ender ude i mosen. Så sker der endnu mere.
Det er en fortælling, der er spændende, smuk og så er der masser af paralleller til menneskenes samfund. Også blandt alferne lyves der, nogle er nedrige, nogle skal skilles og andre er bare gode til at bage kager.
Rebecca Bang Sørensen har illustreret. Det er smukt, det er alfeagtigt, og det er også med til at give ordenen det rette poetiske indhold. Bogens sider har farvetoning i de forskellige afsnit . Blåt og orange veksler, så man som læser har godt styr på, hvor man er i historien.
Mirja er ikke den smukkeste alf i kolonien, men bøgerne om Mirja er de smukkeste alfebøger.
Forfatter Gunvor Ganer Krejberg
Illustrator Rebecca Bang Sørensen