Sarah Engells fjerde ungdomsroman, ”21 måder at dø” er en på alle måder ond, gemen og smertefuld bog, der primært handler om mobning på flere niveauer i en 9. Kl. – fra det helt ordinære til det helt ekstreme i cyberspace – der rammer den 15årige hovedperson Stella.
Stella er på kort tid røget fra at være klassens mest populære pige til at være klassens udstødte element. Alt det sker i kølvandet på, at hun mister sin mor og får selvmordstanker i form af ekstremt detaljerede tanker om, ja – 21 måder at begå selvmord på.
Hele mobbekonflikten udløses af at Stella, der kommer fra et kreativt københavnsk musikermiljø, deltager i tv-programmet X Factor sammen med veninden Amalie. Dommerne sender Amalie hjem, men ønsker at beholde Stella. Det vil hun dog ikke, men alligevel vælger Amalie at lade al sin vrede og frustration over nederlaget gå ud over Stella, blandt andet i form af en hadeside på Facebook.
Eller i form af en sms, Stella modtager fra Amalie et par måneder efter at hendes mor er død af kræft:
”Du kan alligevel ik klare en fuck. Du tror du er så smart. But no. Goddamn NO. Løb du bare hjem og tud hos din moar. Nå nej 0:”
Sproget i romanen afspejler den forråelse af sproget, der er sket blandt mange unge i de senere år. Blandt andet på de sociale medier, hvor man ikke skal stå ansigt til ansigt med den person, man siger eller skriver tingene til.
Den fiktive handling i romanen afbrydes af tretten korte historier fra virkelighedens verden om selvmord. De er markeret ved, at de er skrevet med hvid skrift på sort baggrund. Disse historier har den virkning, at de gør den realistiske roman endnu mere realistisk, ligesom den liste over relevante links sidst i romanen gør det.
”21 måder at dø” er en både relevant, veldrejet og velskrevet ungdomsroman til den intenderede målgruppe; men romanen er måske ligeså vigtig for de voksne der omgiver de unge: forældre, lærere, pædagoger m.fl., idet romanen giver et indblik i en verden, der alt for tit er usynlig for de voksne: Det gælder mobningen i cyberspace, som det er yderst vanskelligt at opdage for os voksne. Og det gælder, når det er nødvendigt at gribe ind, som her i romanen, hvor Stella bor alene med en depressionsramt far – hvor romanen gennem de to, lidt karikerede lærertyper, viser, hvor svært det er at forholde sig til elever i dyb krise.
Romanen anbefales altså til både de unge – og deres voksne!
Til de unge, fordi romanen ikke kun kan læses som en løftet pegefinger, men også fordi plottet er godt skåret omkring halloween, ungdomsfester, X Factor, kærlighed, venskab og hvad der kan ske, når ens mobiltelefon pludselig ender i de forkerte hænder. Og fordi Sarah Engell har fået drejet et en slutning på romanen, der på alle måder ophæver og gengælder al den ondskab, Stella har været igennem.
Bogen anbefales også på det varmeste til både fritidsbrug og til brug i undervisningen i udskolingen. På mange måder er ”21 måder at dø” nemlig en bog, det er nødvendigt at samtale om – og det gælder både indholdet og sproget!!
