Mange, der var medlem af Dansklærerforeningen dengang, husker tydeligt de fire billedbøger eller tegneserier, der var en del af den daværende obligatoriske bogpakke i årene 2006 – 2008. Fire små, uskyldigt udseende bøger, men fyldt med børnelitterært sprængstof. Var det overhovedet for børn? Kunne man det? Tegne og fortælle sådan. Og bryde alle mulige og umulige tabuer inden for det børnelitterære område. Projektet lykkedes for Dorte Karrebæk og Oscar K., for enten elskede man bøgerne, eller også hadede man dem.
Nu genudgives de fire oprindelige historier så af forlaget Jensen & Dalgaard med et efterskrift af Jens Raahauge, (der både var og er uhyre aktiv på mange fronter i Dansklærerforeningen), og også med en aldrig før publiceret historie med den for Oscar K. og Dorte Karrebæk typiske titel: ”Da Carlo, Simba og Røvlund kom i himlen og mødte Gud og hans mor og snothvalpen Jesus, der ikke kan få armene ned.”
Bare for at slå tonen helt fast hed de oprindelige fire bind:
- ”De tre – da Simba og Carlo fandt en killing på vejen”
- ”De tre – da Carlo blev bidt midt over af en stor, stor hund”
- ”De tre – da Røvlund ønskede sig en negerdreng, men fik en lille autist til halv pris”
- ”De tre – da Røvlund købte en enarmet tyveknægt i Den blå avis og Simba fik vand i hovedet”
For mange af os var der i disse bøger tale om banebrydende humor, men for andre var de bare grænseoverskridende ligesom så meget andet af det, Oscar K. og Dorte Karrebæk har lavet gennem årene. Nogle eksempler kunne være billedbøgerne ”Idiot”, ”Børnenes bedemand”, ”De skæve smil” og ”Lejren”, som alle udfordrer børnelitteraturens traditionelle tabuer. Og godt nok er mange af disse værker provokerende, men de er det ikke kun for provokationens skyld, for i dem afsløres også menneskelig dobbeltmoral, dårskab og dumhed. Læs dem og bliv klogere på livet. Det gælder også ”De 3. Historier om 2 hårde hunde og 1 kat.”
Serien om ”De 3” skulle oprindeligt have været en letlæsningsserie, men blev så meget andet. Her blandes verbaltekst og billedsprog sammen, så man som læser skal være vaks ved havelågen for at kunne læse (afkode og forstå) mikset af billeder og bogstaver. For boller eller rundstykker de? ”De 3” var et af de allerførste værker, i hvilket man som læser oplevede bruddet med en striks tekst-/billedfordeling og oplevede et unikt miks af tegneserie og billedbog. Her 11 år senere er vi blevet meget mere vant til sådanne ”udskejelser.”
”De 3” blev i midten af 00’erne kaldt alt fra ”grummere end Grimm” til ”fantastisk og grænseoverskridende”. Her i 2017 er en læsning af ”De 3. Historier om 2 hårde hunde og 1 kat” stadig en stor oplevelse. Fortællingen emmer af alt det forbudte og rummer samtidig en befriende drengerøvshumor fra allerøverste hylde.
Det er svært ikke at komme til at holde af de to hårde hunde, Carlo og Simba, og killingen/katten Gerda Roulund, (som de to frækkerter selvfølgelig omdøber til Røvlund.) Og fortællingen, handlingen går selvfølgelig over stok og sten i alle fem historier. Undervejs er det spændende at opleve, hvordan man stadig bliver udfordret af mikset mellem tekst og billede, fx af at illustrationerne rummer langt mere end verbalteksten, og af at den håndskrevne verbaltekst slynger og smyger sig afsted med kommentarer, tankebobler, talebobler. Det er desuden spændende at iagttage, hvordan formsproget udvikler sig fra fortælling til fortælling.
Ligeledes er det spændende at se tegninger og figurer, der dukker op senere i de to kunstneres arbejde. Her er fx forskræp på Dorte Karrebæks ”Mona” (2011) og ”Donna” (2013) og flere af de ovennævnte billedbøger. Og her er den raffinerede brug af intertekstualitet, som Oscar K. også bruger i fx ”Idiot.”
De 3. Historier om 2 hårde hunde og 1 kat” har haft godt af at komme i en ny udgave. Formatet er lidt større end det oprindelige, hvilket gør tegningerne godt. Bogen anbefales til dem, der ikke var medlem af Dansklærerforeningen i perioden 2006 – 2008, til alle, der er interesserede i Dorte Karrebæk og Oscar K.’s billedfortællingsarbejde, og til de drenge (og piger) mellem 8 og 88, der bare vil have en ordentlig omgang god, gedigen humor mellem bogomslagene – både hvad angår selve læseprocessen (og afkodningen) og indholdet. Hu hej, hvor det går! Denne anmelder har været ualmindeligt godt underholdt undervejs.
