I bøgerne ”Holgers sut” og ”Åh nej, Holger!” følger vi drengen Holger, som vel skal forestille at være omkring to år gammel. I begge bøger er handlingen meget enkel.
I ”Åh nej, Holger!” går det hele tiden galt for Holger; han spilder mad på tøjet, tegner på sig selv med mors læbestift og kommer til at tisse ned i en sko. Til sidst bliver Holger puttet i bad, og mors ”åh nej, Holger” ændres til ”åh ja Holger, nu skal du i bad”.
I ”Holgers sut” kan Holger ikke finde sin sut. Han leder og leder, og finder undervejs sin tigermaske. Til sidst finder han sutten i et skab, hvor den store (og lidt farlige, fornemmer vi) isbjørnebamse har taget sutten i munden. Holger er lidt bange, men tager så sin tigermaske på og skræmmer isbjørnebamsen, som taber sutten. Holger traver herefter stolt afsted med sin sut i munden.
Holgerbøgerne er korte, søde historier, der giver god anledning til snak med det lille barn omkring dagligdags situationer – og ”Holgers sut” også til en snak om det at være bange og at overvinde sin angst.
Bøgerne er illustreret af Lea Léten, som både skriver og illustrerer børnebøger, og som efterhånden har illustreret en del billedbøger (heraf er min personlige favorit ”Uffes fine festtøj”). Hun er kendetegnet ved den let barnlige streg med børn med store hoveder og hvor munden næsten fylder fra øre til øre. Jeg er helt vild med hendes illustrationer, især fordi de er meget let genkendelige for små børn, og fordi hun alligevel altid formår at gengive utroligt meget kropssprog og ansigtsudtryk i sine tegninger.
Thorstein Thomsens tekst fungerer også rigtig godt. Med de små sætninger bliver handlingen let forståelig, og sammenkoblet med Lea Létens herlige illustrationer får man alletiders bøger til de små.
