“Savner du Danmark?” spørger hendes far pludselig hen over aftensmaden.
Anna kan ikke svare, nægter at komme til at græde, så hun nikker bare let og kigger ned på sin tallerken. Ris, ristet fladfisk, syltede grøntsager og sesam.
”Gør det, så godt du kan,” siger han opmuntrende.
”Ganbarimasu,” svarer Anna, og han smiler stort.
”Ja! Ganbarimasu!”
Der er så meget, hun har lyst til at fortælle ham om, men hun aner ikke, hvor hun skal starte.
Anne Mia Steno lod i sin debutroman Imellem grænser (2017) den indiske pige Daya besøge Danmark og opleve landet i den virkelige antropolog Prakash Reddys fodspor. Det var ham, der besøgte Djursland og landsbyen Hvilsager og undsøgte dem med sine indiske øjne. Det mærkelige land gav også Daya noget at undre sig over, og læseren af Imellem grænser fik et glimrende indblik i Danmark set udefra.
I Stenos nye roman Akio er det den 15-årige, danske pige Anna, der får én på opleveren, da hun flytter til Japan for at bo hos sin far og hans nye, japanske kone, der konsekvent ønsker at blive tiltalt med det japanske ord for mor: Okasan. Den lille familie bor i et traditionelt indrettet japansk hus sammen med Okasans mor, og her er alt fremmed for Anna. Hun er kommet til Japan for at lære sproget, dyrke den traditionelle kampsport kendo og den kultur, der er knyttet til den, og endelig også for at gå i skole. Det er en ordentlig mundfuld for Anna, især da hendes travle far er ret så fraværende og overlader hende alene til alt det japanske. Anna savner veninderne, moren og sin danske hverdag og føler sig forkert, fremmed og mærkelig.
Mødet med sproget alene, men også med traditionel, japansk læring og kultur er lige ved at få Anna til at give op, men så introduceres hun til Akio. På overfladen er Akio blot det japanske svar på Apples Siri, en app, der kan oversætte til og fra japansk, men under overfladen er den meget mere og andet end det. For Anna udstyrer Akio med en drengestemme, og det bliver startskuddet til en mærkelig og farlig kærlighedshistorie i et cyberspace, hvor japansk netteknologi er ved at tage styringen over Annas liv og måske endog gør det.
Romanen udspiller sig i dette rum mellem traditionel, japansk kultur og moderne, global, højteknologisk kommunikation – tilsat kunstig intelligens. Det er der kommet en både spændende og informativ roman ud af. Læseren bliver undervejs klogere på både Japan og japansk kultur og tradition, sådan som Anna oplever det. Det er spændende at møde en af de mange unge, der tilbringer noget af deres ungdom så langt fra andedammen, som Anna gør. Romanen skal nok virke dæmpende på flere læseres udlængsel, for der er meget langt fra at møde den japanske kampsport kendo på havnen i Esbjerg og så at deltage i en turnering i Tokyo.
Anne Mia Steno har skrevet en spændende roman om Annas møde med en uforståelig verden. Her er meget at tænke over både under og efter læsningen. Akio er en rigtig coming-of-age-roman om at være på vej (til at blive voksen), føle sig fremmed og forkert på alle måder i et kulturelt møde på tværs af verden og i et univers spændt ud mellem den nye, japanske veninde Hikaru og Annas danske venner.
Anne Mia Stenos baggrund som antropolog fornægter sig – ligesom i Imellem grænser – ikke i Akio. Romanen giver både læseren viden og en fed læseoplevelse, og bogen anbefales derfor både til frilæsning i skolen og til samtaler om det at være ung i en globaliseret verden.
