Alle tiders bøger – vi læser til godnat.

‣ Forfatter: Astrid LindgrenCharlotte PardiJakob Martin StridRebecca Bach-LauritsenTrine Bundsgaard m.fl.

‣ Illustrator: Gunilla Bergström

‣ Forlag: Gyldendal

‣ Udgivelsesår: 2023

‣ Pris: 199,95 kr.

‣ Målgruppe:fra 1 år

‣ Sidetal: 224 sider

‣ ISBN: 9788702394146

9 fine historier og remser, som vil falde i ethvert barns smag. Heri findes blandt andet den velkendte historie om Alfons Åberg, som ikke vil sove. Han er nemlig ked af det. Men heldigvis har han far, og selvom klokken er mange, vil han gerne læse for Albert. Men selv ikke dét er nok, for nu kommer Alfons i tanke om, at han har glemt at børste tænder, herefter bliver han tørstig og skal også tisse. Det stopper aldrig, tænker far, men far hjælper Alfons så godt han kan.

Også historien om Selma er at finde heri. Selma kan ligesom Alfons ikke finde ro. Hun vil gerne sove med sin kat, men mor siger nej, ingen dyr i sengen! Så må hun nøjes med dukken Mona, men Mona er væk. Mor og Selma leder overalt, men Mona er ikke at finde. Det viser sig, at det er Selmas skøre kat, som har snuppet Mona, og nu ligger musestille under sengen sammen med dukken. Mørket sniger sig ind på Selma, men hun finder vej ind i søvnen, da hendes to bedstevenner kommer og putter med hende.

En godnatlæsingsbog, som indeholder alt fra de klassiske remser fra ”De små synger” til de nyere rim fra Martin Strid. Massere at søde og sjove fortællinger, som aldrig bliver kedelige.

Søde godnat historier med genkendelige børnefigurer, som aldrig bliver kedelige, får i denne bogsamling nyt liv. Den giver god anledning til højtlæsning og samling på familien. En bog, som vil give glæde år efter år.

Anmeldelsen er skrevet af Louise Sommer

Jeg studerer til lærer på UCN i Aalborg. Her læser jeg dansk, kristendomskundskab og billedkunst til indskolingen og mellemtrinnet. Udover at studerer, arbejde og læse er jeg mor til en dreng og bonusmor til 2 piger. Derudover er jeg bosat i Gistrup i et dejligt hus. Jeg elsker både bøger til børn, unge og voksne. De bøger, hvor jeg lærer nyt, bliver fanget fra starten eller får noget at tænke over, er mine favoritter.