Anker i badetøjet

‣ Forfatter: Alberte Winding

‣ Illustrator: Claus Bigum

‣ Forlag: Carlsen

‣ Udgivelsesår: 2020

‣ Pris: 69,95

‣ Målgruppe:3+

‣ Sidetal: 28

‣ ISBN: 9788711984024

”Anker glæder sig, for i dag er det svømmehalsdag – den dag, hvor Anker og mor tager i
svømmehallen. Anker er allerede helt klar og venter på mor. Men mor ringer til far og siger, at hun ikke kan nå hjem fra arbejde.”

Og her står far med sin gulvvask og en fod i spanden med gulvvaskevand og et lidt træt udtryk i sit skæggede ansigt. Han er tegnet af Claus Bigum, og det er en gave for læseren at få billedteksten serveret så skarpt og præcist, som det lykkes for Claus Bigum.

”Jamen, jeg skal jo i svømmehallen, siger Anker. Det bliver vi nødt til at droppe i dag, siger far. Men du kan da tage med mig i stedet for mor. Niksen biksen, siger far. Jeg skal ikke i svømmeren. Det er slet, slet ikke noget for mig.”

Men så får Anker vand i øjnene, og far og Anker tager turen til svømmehallen. Festligt, og en fremragende og fin fortælling om at være i børnebassinet, mens voksenbassinet er udfordrende for en voksen med et barn inde bag fuldskægget.

Det er en bog, der skal læses op for børn. Målgruppen er de 3 – 5-årige, der oftest ikke kan læse. Derfor er det fint, at sætningerne kan være lange og ledsætningsfyldte. Det gør ikke noget. Alt er skrevet i et konkret sprog, og der er en munter tone i bogen. Det ses særligt i billedsiden. Når bussen til og fra svømmehallen kører ind for at hente far og Anker, så står der ”Svømmehallen – frem og tilbage” på ”tur-skiltet”. Selvfølgelig. Hvor skulle den ellers køre hen. Anker er en herlig dreng. Alberte Winding fortæller lige i børnehøjde og Claus Bigum er den, der giver Anker den helt særlige personlighed: betænksom, handlekraftig og glad.

Anker i badetøjet er  sjette bog i rækken af Anker-bøger. Der kommer sikkert flere. Det er godt.

Forfatter Alberte Winding
Illustrator Claus Bigum

Anmeldelsen er skrevet af Bodil Christensen

Underviser på Læreruddannelsen i Aalborg,Medlem af Kulturministeriets Børnelitteraturpris-komite, anmelder ved ”Efterskolen” og ”Dansk Pædagogisk Tidsskrift”, fast klummeskribent ved Nordjyske Stifttidende. Boglæser – af såvel skønlitteratur for børn som skønlitteratur for voksne. Bodil har været dansklærer i mange, mange, mange år – derfor er al læsning af alle tekster altid (næsten altid) læst med ”lærerblikket”: Hvad kan jeg bruge det til, hvem vil blive lykkeligere/ klogere/ dygtigere eller underholdt af dette? Denne erhvervsskade gør hende – som næsten alle dansklærere – til den fødte anmelder. Bodils børne favoritlæsning er billedbøger, bøger med billeder og så – i den anden ende af skalaen: Ungdomsbøger. Af voksenlitteraturen er favoritterne: Per Petterson, Erlend Loe, Karl Ove Knausgaard og andre gode forfattere. Favoritbørnelitteratur: