Villy er bange for meget. Altså rigtig meget. Han er bange for trapper, høje tårne og broer, tordenvejr, fremmede mennesker…you name it. Sjovt nok er han ikke bange for kryb som slanger og edderkopper. De giver ham tryghed på værelset, hvor han bor.
Således kan man kort sammenfatte Søren Jessens billedbog, ”Bange for alt”. En bog om det at være bange skrevet for mindre børn, der kan genkende angsten, men samtidig kan grine af Villys overdrevne angst for alt omkring ham. Næsten.
Der skal noget til at holde en så simpel historie gående over en billedbogs tid. Det er heller ikke historien, der er det bærende element i bogen. Det er derimod Søren Jessen formidable illustrationer.
Lad det være sagt uden omsvøb: Jeg synes, manden er hamrende dygtig. Illustrationerne er let forståelige for de mindste børn. Det er tydeligt, hvad Villy er bange for. Illustrationerne supplerer desuden historien ved at indeholde et abstraktionsniveau, der rækker ud over det rent illustrative.
Jessen vælger at have Villys hund som gennemgående syleps i historien. Den følger Villy hele vejen, men det er kun illustrationerne, der afslører dens tilstedeværelse i Villys liv. Som en modvægt til Villys mani, springer hunden sorgløst gennem verden. Den griber dagen, hvor Villy frygter den. Når Villy skælver oppe i et højt tårn, springer hunden ud fra tårnet i faldskærm. Når Villy flygter fra uhyrer med lange tentakler under fortorvsfliserne, lader hunden uhyret kilde sig på maven, mens den hyler af grin. Det er til gengæld tydeligt, at hunden absolut ikke deler Villys begejstring for kryb. Den stirrer rædselsslagent ind gennem vinduet, mens Villy hygger sig med skolopendere og edderkopper på sit værelse.
Her er tale om en billedbog, når den er bedst. Den samlede fortælling er dybt afhængig af ikonoteksten, og Søren Jessens billedkompositioner skaber dynamik og liv i en historie, der let kunne være strandet som endnu en tematisk børnebog om begrebet angst. Uden at blive alt for Kierkegaardsk.
Farverne holdes i grålige nuancer, sort og rød, hvilket bidrager til en genkendelig kontinuitet bogen igennem. Det er gennemtænkt, og det holder. Det leges med dybder, skygger og perspektiver, der viser verden set med Villys opspilede øjne. Det er ikke noget at sige til, at han bliver skræmt. Villy er ubetinget fokalisatoren, men fortælleren lader hunden så tvivl om hans troværdighed. Er verden helt så farlig, som den ser ud til?
Det skulle gerne fremgå, at jeg er svært begejstret for bogen. Hvad enten man er voksen højtlæser eller barnet, der lytter, så får man her serveret kvalitetstid for pengene. Også selv om jeg endnu en gang kan forundres over billedbøgers prisniveau i Danmark.
Søren Jessen viser igen, at han kan levere den gode historie, og den bør anskaffes. Det behøver man ikke være bange for.
