Der var engang en kløe.
Det var ikke en stor kløe.
Det var ikke en lille kløe.
Det var sådan en mellemstor kløe.
Og kløen ønskede at klø sig.
Dengang, der var engang.
Sådan lyder anslaget til denne på alle måder skønne, finurlige, humoristiske og eventyrlige billedbog om hvordan kløen bliver til en bjørn, der går på jagt efter sin egen identitet – for i sin lomme finder den en seddel med det eksistentielle spørgsmål: ”Er du mig?”
Bjørnen håber den er sig selv, for så er den en meget sød bjørn, en meget lykkelig og rigtig flot bjørn. Og så drager den, kløen der er blevet en bjørn, ud i verden for at finde svaret og sig selv. Undervejs møder den både en Jerseyko, et mageligt markfirben og en Adelie-pingvin
Godt nok er historien så langt fra socialrealisme, man kan komme, men det er vist ikke kun fuldvoksne bjørne, der er blevet skabt som følge af en sød kløe. Mon ikke det gælder et par menneskeb(j)ørn(e) også.
Forfatteren til løjerne er den for mig totalt ukendte Oren Lavie (f. 1976). Han er fra Israel, hvor han også er kendt som sanger, sangskriver og dramatiker, men kendt eller ej, sikke et finurligt eventyr han har fået stykket sammen med “Bjørnen, som ikke havde været der før.”
Illustratoren Wolf Erlbruchs (f. 1948) vidunderlige billedverden er man til gengæld fortrolig med. Mest kendt er han nok for kultbilledbogen fra 1991 om “Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved “ (det var hunden) med tekst af Werner Holzwarth og så den smukke og langt mere alvorlige fortælling om “Anden, døden og tulipanen,” hvor Wolf Erlbruch selv har skrevet teksten.
Som i sine andre billedbøger er illustrationerne et miks af forskellige teknikker – tegning, grafiske tryk og en smuk lag-på-lag teknik. Det er en usædvanlig smuk og venlig bjørn, Erlbruch har fået skabt, og som i et skønt opslag, der kunne være et levn fra et surrealistisk hippieparty, tæller blomster – “En blomst, to blomster, røde blomster, blå blomster, store blomster og smukke blomster” ud fra en logik at “smukkere” er nemmere at huske end 38.
(Mon Lavie og Erlbruch kender til det excelarktyrani der præger danske børns tilværelse lige nu i både daginstitution og skole?)
I et andet skønt opslag er de fire verdenshjørner på vejviseren suppleret med fire mindst ligeså vigtige retninger, nemlig: Forkert, rigtigt, morgenmad og frokost! Med de fire ekstra pejlemærker er man ligesom også klædt bedre på her i tilværelsen.
Endelig er udgivelsen en dejlig stor billedbog i fast holdbar indbinding – og dermed også et indlæg i snakken om, hvad billedbogen kan overfor iPad’en og de andre tablets når den ligefrem inviterer til at blive læst i fællesskab.
“Bjørnen, som ikke havde været der før” er som skabt til at gøre en glad i hovedet, og dens humor er absolut ikke kun for voksne. Her i huset er billedbogen tvillingetestet på to 5årige piger, der nød både fortællingen og illustrationerne med mange kommentarer og smil.
Den er skør og skøn den bjørn, og selvfølgelig finder den frem til sig selv og hjem til sit runde hus med et pragtfuldt kløtræ i midten og et dørskilt med teksten: “HER BOR BJØRNEN, SOM IKKE HAVDE VÆRET DER FØR (vær venligst stille, måske sover han.”
Bjørnen er genskabt på dansk af Christel Amundsen i et sprog, der ligger rigtig godt i munden på oplæseren.
“Bjørnen, som ikke havde været der før” fortjener et langt lykkeligt liv i både daginstititionen og i de mange små hjem.
Oren Lavie: http://en.wikipedia.org/
