”Carlo greb fat i den lille mumies sidste arm og ruskede den: ”Der er et spøgelse i køleskabet!” ”Det var jo det, jeg sagde,” sukkede den lille mumie. ”Gjorde du?” sagde Carlo Garn overrasket. ”Ja. Hører du aldrig efter?” ”Nej, det er temmelig sjældent,” indrømmede Carlo. ”Nå, ind i kampen.” Carlo greb en svupper og stormede efter spøgelset med den lille mumie lige i hælene.”
Carlo Garn er pensioneret tryllekunstner og bor, sammen med sin ven den lille mumie, i et hus på en bakke, hvor der tidligere har været en kirkegård. Sådan noget er jo nærmest dømt til at gå galt, og det gør det da også. Det starter med at et spøgelse stjæler Carlos bukser. Sidenhen eskalerer det, da spøgelset hugger den lille mumies ene arm. Noget må gøres, og skrupskøre Carlo Garn er da også sprængfyldt af gode (eller måske knap så gode) ideer. Den lille mumie og Carlo får hjælp af vennerne Eddie Spaghetti, Dennis Tennis
og Hubert Hugtand, men ingen af dem formår at få bugt med det frække spøgelse, og de får samtidig nærmest revet hele Carlo Garns hus ned i processen.
Det hele slutter dog lykkeligt, og alle bliver gode venner, da de finder ud af at spøgelset bare elsker at drille og har svært ved at styre sig.
Carlo Garn-karakteren startede egentlig som en tegneserie i Berlingske, men forfatteren følte ikke han var færdig med hverken karakteren eller universet, og derfor er der nu udkommet hele to bøger om Carlo Garn, nemlig Carlo Garn og Spøgelset og Carlo Garn i det ydre rum.
Nærværende bog er en nyredigeret udgave, der tidligere er udkommet på forfatterens eget forlag. Nu er den, sammen med toeren, flyttet til forlaget Vild Maskine og har fået nyt layout. Det er forfatteren selv der har illustreret bogen, der har tegninger på alle opslag i sort-hvid i bedste tegneseriestil.
Jeg kommer lidt til at tænke på Rune T. Kidde og hans gakkede fortolkninger af eventyr, når jeg læser bogen. Det er både sproget med mange sprogblomster og skøre bandeord, og tillige den fuldstændig gakkede handling. Selvom jeg som voksen læser synes det er lige lovlig gakket, så er jeg sikker på at rigtig mange (især drenge-)læsere vil hyle af grin og være helt med på den – det var i hvert fald tilfældet for begge mine egne drenge på 8 og 10 år.