Da Leif fik en klonhær er anden del i serien om det lille grønne rumvæsen Leif, som lever på planeten Monstrovia sammen med sin frygteligt kone Latoya. Leif synes Latoya er eddderlækker: Kæmpestor, lilla og minder lidt om havheksen fra Disneys tegnefilm om Den lille havfrue. Desværre er hun ikke så god ved ham og er altid efter ham, når han gør noget forkert.
I første del af serien, Da Leif invaderede Jorden, forsøgte Leif – at invadere Jorden, ja. Desværre uden den store succes. I nærværende bog har Leif tænkt lidt over det og beslutter, at grunden til det ikke lykkedes, var at han ikke havde en hær. Og hvordan skaffer man sig så en hær? Nå jo, man tager da selvfølgelig bare tidsmaskinen i kælderen, tager en dag tilbage i tiden og henter gårsdagens Leif med tilbage til nutiden. Da først det er gjort, er det ret let at tage længere og længere tilbage i tiden og hente forskellige Leif’er med tilbage til nutiden – men som altid, når det involverer tidsrejser, skal man vare sig. Det ender næsten altid galt – og det gør det da også for Leif, for da han endelig får hele hæren med til Jorden, viser det sig at alle de andre Leif’er godt kan lide at bo der, og de ender med at oprette deres egen lille by på Jorden.
Serien om rumvæsnet Leif er gakket ud i det allermest gakkede. Det er lidt skægt, når forfatteren opfinder planeten Monstrovia, som på mange måder minder lidt om Jorden, men bare med helt omvendte fortegn. Alt er ligesom bagvendt på Monstrovia.
Bogen er illustreret i farver af Mikkel Straarup Møller. Hans fine tegninger af Leif får mig til at tænke på hovedpersonen i den animerede film Monsters Inc., som også indeholder meget af den samme skøre humor. Illustrationerne er tilpas mange og bidrager rigtig fint til historien, som også er så anderledes, at det kan være rart ikke kun at skulle forlade sig på fantasien for at se Monstrovia og dens indbyggere for sig.
Andreas Nederland er tidligere kendt for sine bøger i serien ”Game on”, hvor drengen Lucas oplever at karaktererne fra hans yndlingscomputerspil pludselig kommer ud gennem skærmen. Fantastisk dejlige bøger til alle gamerdrenge – der desuden også egner sig godt til oplæsning.
Jeg forestiller mig, at bogen primært vil vinde indpas hos drengelæsere, især de der gerne vil have en kortere bog med masser af humor. Har man læst Dav Pilkeys serie om Kaptajn Underhyler, vil man også grine med på serien om Leif. Det bliver næsten for gakket for denne anmelder – men hey, jeg er så heller ikke rigtig i målgruppen!
