Ligene ligger på fortovet. På asfalten. Hænger ud ad vinduerne. De er overalt, hvor han kigger. Han får ikke længere kvalme af at se den slags.
Han har vænnet sig til, at verden er sådan nu. Dette er ikke mere en by for de levende …
I Zombie City seriens tredje bind lykkedes det Chris at nå ud til kysten, hvor han kan finde De levendes Land. Her i fjerde bind er en lang flugt tilendebragt gennem byens kloakker og siden gennem byen i en bus. Nu er han endelig fremme. Men hvor er De levendes Land? Hvor er landet, der ikke er befolket med, men befriet fra de levende døde, zombierne?
Mens han befinder sig på stranden, bliver han angrebet af en stor gruppe zombier. Han har kun sin armbrøst. Chris kæmper med alt hvad han har, og da han sender den sidste pil af sted, er det netop så heldigt, at det er den sidste levende døde, som han gør det af med. Han synker om af udmattelse, og da han vågner igen er han i sikkerhed i De levendes Land, som viser sig at være en by af skibe, som befinder sig ude på havet, og hvor zombierne ikke kan få fat i dem, idet de ikke kan svømme.
Her genser han Lea, hvis armbrøst, han har overtaget, da han var forvisset om, at hun var blevet en levende død – så galt gik det heldigvis ikke.
Benni Bødker er jo ikke en forfatter, der behøver nærmere præsentation. Zombie City er hans seneste serieudgivelse, men vi kender andre: fx De syv nøgler (1-7), Kimura (1-8), Sarin (1-6). Men Bødker har også sammen med Thomas Thorhauge udgivet den prisbelønnede roman Djævelens øjne (2013).
Illustrationerne i Zombie City af Simon Bukhave er realistiske sort/hvide tuschtegninger, hvoraf nogle strækker sig over et helt opslag på den måde, at selve illustrationen fylder den ene side, medens modstående side har sort baggrund og med hvid tekst. Det er meget effektfuldt. Ud over at illustrere har Simon Bukhave endvidere i 2002 skrevet bogen Ghost.
Zombie City er for elever i tredje klasse og opefter. En velskrevet, letlæst gyseragtig læseoplevelse, som giver god læsetræning og som nok skal få sit tag i børnene. Serien skal læses i rækkefølge, men svær at læse er den slet ikke, og fortællingens drive holder godt fat i sin læser, der er noget på færde hele tiden. Serien er nok mest til individuelt brug.
