Hun kommer til Røde Kors omkring kl. 18,
og selvom centeret ikke åbner før 20, står der en lang kø af mennesker udenfor.
Her er de samlet.
Dem, der ikke findes.
Hvor kommer de alle sammen fra?
Hvad er det, alle disse mennesker er rejst eller flygtet fra,
som gør sådan et liv mere attraktivt end det, de forlod. (s. 162 . 163)
”Dem, der ikke findes” er tredje bind i norske Simon Strangers (f. 1976) trilogi om norske Emilie – verdensssituationen – og ghanesiske Samuel. Første gang vi mødte Emilie og Samuel, var i ”Barsakh.” Emilie var en 15-årig spiseforstyrret pige på ferie med familien på Gran Canaria. Her reddede hun Samuel fra druknedøden, da han drev i land i en båd fuld af flygtninge. Siden da har Samuel gemt hendes adresse i den velhavende forstad nord for Oslo.
I andet bind i serien, “Verdensredderne” roder 16-årige Emilie sig ind i en bevægelse, der bekæmper social ulighed, børnearbejde i Den Tredje Verden og ender med et brandattentat på H&M hovedlager i Oslo, og med at hun har fundet sig en kæreste, bevægelsens leder, Antonio.
Her i “Dem, der ikke findes” er Emilie blevet 18 år, da det en morgen banker på hendes rude og Samuel, nu en forhutlet illegal indvandrer dukker op. Der er gået tre år siden de sidst sås, og de tre år har været et levende helvede for Samuel. For overhovedet at overleve er han blevet presset ud i både kriminalitet, prostitution og stofmisbrug. Han har overlevet en rædselsfuld tur til Amsterdam i en container og en togtur op gennem Europa til Oslo.
De eksistentielle problemstillinger hober sig op for Emilie i løbet af den korte tid romanen spiller over. Er hun forpligtet til at hjælpe Samuel, når hun har en trussel om fængselsstraf hængende over hovedet? Kan hun reelt gøre noget for ham? Bliver han fundet af politiet bliver han bragt til lufthavnen Gardermoen, anbragt i en flugtsikker celle og fløjet hjem til en ukendt skæbne?
Simon Stranger har også i denne roman komponeret bogen med en række spejlscener, der viser Emilie og hendes møde med virkeligheden bag idealerne og bagsiden af den velstand, hun er vokset op med i Norge. Desuden er romanen fyldt med flashbacks, der fortæller hvad der er hændt henholdsvis Emilie og Samuel i de tre år, der er gået siden de mødtes sidst. Især de scener der handler om Samuels liv er barske og voldsomme og rummer både voldtægt og mordbrand.
“Dem, der ikke findes” er skrevet i et letlæst sprog, men det er næsten også nødvendigt, når man tænker på det alt andet end lette indhold romanen rummer. Her er stof til eftertanke for både den unge, såvel som den voksne, læser om de uhyrlige forhold mennesker på flugt lever under overalt på kloden.
Dette gør det også svært at tage de voldsomt kritiske litterære, sproglige briller på – her er lidt med nogle skift mellem da- og nutid, der skurrer, og burde romanen ikke have heddet “De, der ikke findes”?
For Simon Strangers to bøger om Emilie og Samuel er særdeles væsentlige indlæg i debatten om og for at få viden om flygtningeproblematikken i disse år. Romanerne er brutalrealistiske og endog særdeles politiske. Både “Barsakh”, “verdensredderne” og “Dem, der ikke findes” er gode bud på den nye politiske roman her i 2010erne, hvor det er vores globale (med)ansvar er i fokus.
“Dem, der ikke findes” er fuldt fortjent nomineret til Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris, 2015 som et eksempel på den nye realistiske, politiske børne- og ungdomsroman. Romanen rummer ikke samme litterære finesse, som eksempelvis de to danske indstillede værker, Mette Hegnhøjs “Ella er mit navn. Vil du købe det?” eller Jesper Wung-Sungs “Ud med Knud,” men den kan noget andet med sin direkte henvendelse til læseren.
“Dem, der ikke findes” kan udmærket suppleres eller parallellæses med Martin Petersens, “Exit Sugartown” (2014) om bådflygtningene på Middelhavet og den 17-årige pige, Dawns skæbne.
“Dem, der ikke findes” anbefales varmt til fritidslæsning, til danskundervisningen og til det tværfaglige arbejde med nogle af de alt andet end lette globale og medmenneskelige problemstillinger. Dens behandling af medmenneskelighed, reftfærdighed og fordelingen af de globale goder er ekstremt væsentlig.
http://www.turbineforlaget.dk/