…der var lort overalt- på gulve, vægge og hofdame. Prinsessen landede heldigvis blødt midt i det brune bjerg af bæ.
Bogen indledes med det traditionelle eventyranslag: ”Der var engang en prinsesse…”, men herefter hører enhver lighed med de klassiske eventyr også op, for det næste læseren får at vide er, at prinsessen er så fin, så hun kun går på toilettet om natten, mens hun sover. Uheldigvis har en fotograf gemt sig på toilettet, og det royale toiletbesøg havner i sladdderpressen. Kongen beslutter derfor at spærre toilettet af, så prinsessen og eventuelle pressefotografer ikke længere kan komme derud.
Prinsessen tager fat på at fylde sig med mad uden at gå på toilettet. Til sidst er hun så oppustet, at hun i bogstavelig forstand er .på bristepunktet, og da en godhjertet hofdame putter en blomme i munden på prinsessen, eksploderer det kongelige gemak i en kaskade af lort.
Som konsekvens af denne på alle måder uheldige episode, lader kongen toilettet genåbne. Dog viser illustrationen, at det ikke længere tilladt at fotografere derinde. Prinsessen kan sidde i fred og gøre det, hun nu engang skal. Stadig mens hun sover – man er vel en ægte prinsesse.
”Den fineste prinsesse” er et moderne humoristisk eventyr. Petter Lidbecks tekst er relativ enkel, men underholdende, og fører læseren gennem prinsessens genvordigheder, tæt underbygget af Thomas Frölings naive, men grafisk ekspressive illustrationer, der er holdt i stærke matte farver. Illustrationerne følger teksten, men skaber også en uddybende ramme for fortællingen. Læseren kan gennem bogen således følge en lille sort and, der sporadisk følger prinsessen, lige såvel som anden også optræder bag på bogens omslag siddende på en potte.
Bagsideteksten lægger op til, at vi skal læse ”en sjov bog, som kan være et fint oplæg til en snak om stort og småt”. Det sidste i mere end én betydning.
