“Luna spærrer sine brune øjne op. ”Okay, så din onkel er død eller hvad?” De står i stuen. Foran onkel Bertils
stol. Henne i brændeovnen knitrer ilden. Anton ryster på hovedet. ”Han var ikke min onkel,” siger han. ”Min
mor har arvet den her klamme stol fra ham. Det var hans yndlingsstol, og nu sælger hun den.” Luna går
tættere på stolen. Hun lader sin finger glide hen over det ene armlæn. Ligesom Anton gjorde i går. ”Puh, den
lugter,” siger hun, men sætter sig alligevel i den. ”Vil nogen seriøst betale penge for en stol, der er så
grim?””

Antons mor har arvet en stol. En virkelig, virkelig grim lænestol, som har været hendes onkel Bertils. Stolen
er ikke bare grim, den lugter også virkelig ulækkert af cigaretter og støv og noget andet udefinerbart. Den
er også lidt uhyggelig, fordi onkel Bertil generelt bare var gammel og uhyggelig og havde et kunstigt ben.
Da Anton sætter sig i stolen, får han kuldegysninger, og ikke længe efter stolens indtræden i hjemmet
begynder der at ske sære ting. Antons mor kan ikke rigtig få stolen solgt, så hun stiller den oven på, lige
uden for Antons værelse, til hans store fortrydelse.

Da Antons ven Luna er på besøg, digter Anton lidt på historien om hvordan onkel Bertil var, da han var i
live, og hvordan han fik kunstigt ben. De kommer også til at snakke om, om onkel Bertil mon er blevet til et
spøgelse. Om natten har Anton mareridt om onkel Bertil og stolen, og da han vågner, beslutter han sig for
at nu kan det være nok. Den stol skal bare ikke stå uden for hans værelse med sin klamme lugt og
uhyggelige fortid – så han beslutter sig for at slæbe den nedenunder. Det bliver en skæbnesvanger
beslutning!

Den forbandede stol er en del af Alineas serie Læseklub, hvor den befinder sig på blåt trin, som er til de
letøvede læsere i indskolingen og på mellemtrinnet. Bogen har et lixtal på 16. Jeg er helt overbevist om, at
alle læsere der gerne vil have et lille gys, vil elske denne bog. Bogen er tilpas uhyggelig og holder
spændingskurven hele vejen igennem – for er det bare Antons fantasi der løber af med ham, eller er der
rent faktisk noget overnaturligt på færde?

Bogen er illustreret undervejs med helsides farveillustrationer af Kim Svarer med enten gul, rød eller sort baggrund. Illustrationerne er virkelig fine med gode ansigtsudtryk og fanger rigtig flot stemningen af uhygge i bogen. Forsiden vil også uden tvivl tiltrække læsere med den skræmte Anton i stolen, og den uhyggelige onkel Bertil i baggrunden med en høtyv i hånden og klamme gule øjne.
En varm anbefaling herfra til alle dem, der gerne vil have et godt gys, men uden at bogen bliver for lang eller tung.