”Godmooooorgen, sagde mor, og kyssede Bowie, Peter og Lærke på panden og så sig om efter Ramona. Begge forældre arbejdede i Positivitetsministeriet, som blandt andet stod for at finde positive måder at omtale negative hændelser på, så drikkevandsforurening og strømsvigt for eksempel blev til sodavandsdage og hyggemørketid.”

De fire søskende bor sammen med deres forældre i Nykøbenhavn, der ligger i en kæmpestor boble tæt på det engangværende Nuuk i Grønland. Nu er al liv i Danmark væk, for landet er omdannet til losseplads for al muligt skrald, gamle robotter og døde byer.

Lærke er den ældste, Peter den mest belæste, Bowie har en slangebøsse og Ramona fylder seks år på ferieturen til bedstefaderen i Malmø. De er børn, men de er handlekraftige, da de vælger at begive sig mod Malmø og besøge deres bedstefar uden deres forældre. På rejsen falder deres transportbot ned over Danmark, tæt på Århus, og så er der lang vej til København og broen til Sverige.

De er i tidsnød, da Bowie er afhængig af insulin, og de har kun til ni dage. Så nu begynder den hæsblæsende tur mod insulin, bedstefar og sikkerhed, og undervejs hjælpes de af en gammel skrot-robot.

Det er fire stærke personligheder, der gemmer sig hos de fire søskende, der alle er vokset op i skolesystemet med Onkel Dunkel og spejlbøger, der altid fortæller det, man gerne vil høre. Og alt skal være positivt. Intet må være negativt. Derfor er det kun de helt gamle ægte bøger, som Peter har fået af den afskedigede historielærer, der faktisk kan fortælle dem, hvordan de skal klare sig i skrotverdenen, der engang var Danmark.

Det er klimaforandringer, der ligger til grund for den tilværelse, børnene har i Nykøbenhavn. Det er ikke en tilværelse, der forekommer særlig attraktiv, men det er også en verden, der her i 2020 forekommer som et muligt skrækscenarie.

Adam O tegner selv til bøgerne om Den Rustne Verden. Der er udkommet to bøger, og der forventes tre i serien. Hans tegninger er dobbeltopslag som indledning til hvert kapitel. Det giver en god fornemmelse af, hvad der skal ske. Kapitel tre handler om bot-styrtet, og man ser de fire søskende med hver deres karakteristika, mens de sidder i flysæderne. I kapitel fire er de styrtet ned, og man vil på illustrationen kunne genkende Aarhus Rådhus, hvor ruinen står endnu. Man ser de forladte Netto-lastbiler, skrald og køreledninger, der ikke fører noget sted hen. Det er fremragende af få forventningerne til kapitlets indhold sat til diskussion på en sådan måde.

Man får et sjældent godt billede af robotters livsverden, når den gyldne robot sender børnene over broen til Sverige: ”Det finessste, man kan gøre, er at gøre sssig umage, sagde robotten og kiggede stolt op på rådhusuret.

Også hvis man går i stykker af det, spurgte Ramona.

Vi går allesssammen i ssstykker, lille pige.”

Den rustne verden er en fin bog at bruge til oplæsning. Den kan også læses af gode læsere i alderen 9 – 12 år.

Links: Adam O