Tegneserieskaberen mm. Palle Schmidt og forfatteren Jesper Wung-Sung udgav for to år siden den uhyggelige stalking-historie om Diego & Dolly. En særdeles vellykket grafisk roman. Nu er makkerparret Schmidt og Wung-Sung tilbage med endnu en dystopisk grafisk roman, Den uægte, om løberen Joakim, som kontaktes af to mystiske løbsarrangører Hr. Ben og senere i fortællingen Hr. Wilson. De vil have Joakim til at stille op i en række udskilningsløb med det formål at lave den ultimative finale mod den kvindelige løber Jennifer Last. En pige som ikke er hvem som helst, men en overlevende fra Den store krig -og en robot.
I mødet med de to løbsarrangører stilles Joakim over for nogle grundlæggende etiske valg, som han løbende må tage stilling til. Det gælder både i forhold til løbene og modstanderne, men også i forhold til hans kæreste Sheila, hans forældre og Jennifer Last. Alt sammen er det noget, der vender op og ned på hans tilværelse. Og uden at røbe for meget, må Joakim nu til at løbe for livet. For hvem er robotter og hvem er mennesker?
Grundlæggende rummer Den uægte flere elementer, der bringer tankerne tilbage til Jesper Wung-Sungs ungdomsroman Kopierne (2010), som i 2015 blev til en grafisk roman i samarbejde med illustratoren Søren Jessen. Men denne anmelder kommer også til at tænke på adskillige dystre noir film, tegneserier og romaner – som eksempelvis Cormac McCarthys dystopiske dommedagsvision The Road.
I modsætning til Diego & Dolly er Den uægte en væsentlig længere grafisk roman på 104 sider. Den er fortalt i 4 kapitler adskilt af skrigende hvide og blanke opslag. Hvor farven rød i Diego & Dolly blev brugt som et ledemotiv og en kontrastfarve, er Den uægte konsekvent holdt i sort/hvid. Endelig udfoldes handlingen mere i Den uægte. Her virker det som om, det er Palle Schmidts pen, der har designet og bestemt plottet, da det primært er disse, der udfolder fortællingen. Her er nok at se på og tolke på undervejs lige fra fortællingens helhed, ned til de enkelte opslag, hver enkelt illustration, taleboble og replik. Og ikke mindst løb som metafor.
Som læser har man travlt med at følge Joakim, hans fortælling og de overraskende drejninger, den tager. Derfor anbefales det at læse værket flere gange for også at undersøge hvordan, og med hvilke virkemidler, man kan opbygge en grafisk roman og her har valgt at gøre det. Det drejer sig om alt fra bogens format, omslag, paratekst, opslag, til den enkelte illustration og valget af streg og synsvinkel i den. Undertegnede har eksempelvis været fascineret af Palle Schmidts evne til at skabe bevægelse i figurerne, valg af synsvinkel og beskæring – og til at kunne tegne biler der ligner rigtige biler.
Den uægte skriver og tegner sig smukt ind i den efterhånden lange række af danske grafiske romaner, eller tegneserieromaner, der udkommer i disse år, som eksempelvis Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabels Skæbnemageren og Sarah Engell og Lilian Brøggers Fuglemanden. Værker, der som Palle Scmidt og Jesper Wung-Sungs Den uægte, har stor værdi som ”fri(tids)læsning”, men som også rummer et stort undervisningspotentiale i skolens ældste klasser i forhold til tema og intertekstualiteten.
