Han er efterhånden nærmest et nært bekendtskab her på Bogbotten. Irske Oliver Jeffers er flittigt
udgivet i Danmark, hvor store og små læsere har fået øjnene op for kunstneren med den let
genkendelige streg og ikke mindst sans for den finurlige historie, der kan tage drejninger, når man
mindst venter det.

Ofte kan Jeffers bøger give anledning til små, eksistentielle samtaler med de mindste, men i denne
bog må vi sande, at der er mere mellem himmel og jord end først antaget. Skulle man stadig være i
tvivl efter at have læst Der er et spøgelse her i huset, så er man også selv uden om det. Så kan man
sætte sig over i sit eget rationelle hjørne og forsøge at holde fast i fornuften. Pøj pøj med det. For
spøgelserne er derude i huset. I alle rum, i alle afkroge, men de ses kun, når det passer dem.

Rent grafisk har vi fat i en blanding af fotos og den klassiske Jeffers- streg, men Der er et spøgelse her i huset
leger med sin ”boghed”, det lidet velklingende ord for ”bookishness”, og spøgelserne kommer kun frem,
hvis man bladrer sig igennem de mange sider gennemsigtigt pergamentpapir, der udgør en pæn del af
bogen. Det er kreativt tænkt, og spøgelserne tilføjer de gamle fotos et fint, sjovt lag af fiktion, og
det er overraskende, så godt spøgelserne passer ind i billederne. Afgjort en kilde til grin blandt
børnelæserne. Måske kan man forsøge at gætte, hvor spøgelserne dukker op, og måske kan man
navngive dem. Måske er det de samme spøgelser, eller måske er det gamle hus bare fuldt af
gespenster. Jeg vil helst tro det sidste.

Helt generelt er Der er et spøgelse her i huset en smuk bog. Grafisk gennemført og velkomponeret, og
selv om man måske hurtigt lærer, hvor spøgelserne er, rummer hver illustration mange detaljer, som vil
dukke op selv efter flere gennemlæsninger.

Som sagt er bogen for mindre børn med hang til hyggelig uhygge, for farlige bliver
spøgelserne aldrig. Allerhøjst drilagtige. Denne gang er det sjov og spas, og litteraturens
dybere lag må vente til en anden gang. Der skal være plads til det hele. Særligt her i januar,
hvor fantasien godt gerne må få frie tøjler.