”Der skete noget, så snart jeg satte mine ben på Ruvinge. Med mig og resten af mit liv.
Jeg var ved at forstå det. Det var, som om alt, der ikke handlede om Ruvinge,
foregik i en helt anden verden.
Sådan føltes det. Ruvinge var sin egen klode,
og efter en time begyndte man igen at ånde Ruvinge ind og Ruvinge ud.” (s. 241)
En-to-tre– … –21 år! Så blev det endelig NU!
Enogtyve år skulle gå før Jesper Wung-Sung igen er på banen igen med en rendyrket, klassisk og realistisk ungdomsroman Det år sjæle slår smut om fodboldtalentet Jonathan Møllers efterskoleophold på Ruvinge Efterskole.
En ultrakort anmeldelse af romanen kunne bestå af et citat fra Jens Rosendals ”Forelskelsessang” fra 1981:
”Du kom med alt det, der var dig
og sprængte hver en spærret vej
og hvilket forår blev det!
Det år, da alt blev stærk og klart
og vildt med tøbrudsfart
og alting råbte: lev det!”
Det år sjæle slår smut er, som Jens Rosendals sang, en hyldest til livet, til kærligheden, til fællesskabet og ikke mindst efterskolelivet. Romanen er Jesper Wung-Sungs litterære svar på efterskolernes Covid19-nedlukninger forrige år og på hans ældste søns hjemsendelse til sit værelse og online- undervisning. Efter endt læsning må man konstatere, at noget godt har de nedlukninger afstedkommet.
Romanen skriver sig ind en perlerække af klassiske, realistiske ungdomsromaner som Hanne Vibeke Holsts Louise-trilogi, Til sommer, Nattens kys og Hjertets renhed, Tine Brylds romaner om Liv og Alexander, Klaus Lynggaards ditto om Martin og Victoria og selvfølgelig Jesper Wung-Sung egen En-to-tre-NU!
Det år sjæle slår smut er således en fuldt ud mainstream, klassisk ungdomsroman om efterskoleliv, venskaber, kærlighed, at finde sig selv, at balancere mellem frihed og fællesskab, at prøve at finde ud af hvem man er og endelig megen fodbold og selvfølgelig lidt Manchester United.
Hovedpersonen Jonathan er en rigtig fodbolddreng, der har spillet på alle ungdomslandshold. Alt drejer sig om fodbold og om udnytte sit talent mest muligt. Han er for længst spottet af talentspejderne, og fremtiden som professionel er sat på skinner. Hans efterskole er selvfølgelig Idrætsefterskolen Oldrup, hvor eliten mødes, hvor man passer sine motions- og kostskemaer og næsten ikke laver andet end at spille fodbold. Få uger før skolestart brækker Jonathan benet og vælger i stedet af starte på den mere kreative efterskole, Ruvinge, med elever der ikke ligefrem er topidrætsudøvere, og hvor ingen aner, hvem Messi og Ronaldo er.
Her er det så planen, han skal gå indtil benet er i orden igen og kroppen trænet op til elitesport. Jonathan tæller ned til, han kan spille fodbold igen og begynde på Oldrup. Men sådan kommer det ikke til at gå.
For Jonathan oplever de måneder det ene stærkt distraherende benspænd efter det andet.
Der er hans roomie, Vitus Ole Harkenfeldt Sølvdrup, som sender mindelser om andre af Jesper Wung-Sungs skønne, skøre og skæve figurer på nethinden, som Knud fra Ud med Knud. Her er slikpusheren på værelse 502, og den skønne Asta, der er helt anderledes sammensat, og som rykker gevaldigt ved Jonathans selvopfattelse, verdensbillede og måske kærlighedsliv. Tænk sig, at der er en verden uden for fodboldbanen!
På hjemmefronten har Jonathan sin ti år ældre storebror Gabriel, der engang var et stort fodboldtalent, men nu er misbruger med milliongæld til den vejlensiske Kukkes bande. Den rockerlignende og truende trio har med trusler sendt Gabriel på flugt til ”Nordpolen.” Han dukker dog op i fortællingen et par gange, men hvordan det ender skal ikke afsløres her. Måske er Gabriel og hans skæbne ligefrem årsagen til Jonathans udlængsel.
Far og mor driver et værksted og sælger biler. Far med fingrene i olie og mor bag regnskabsprogrammerne. De er som rigtig mange af Jesper Wung-Sungs forældre i romanerne skildret som sammensatte sympatiske personer. Men de har travlt.
I romaenens begyndelse er Jonathans drømmepige den underskønne og smukke Benedicte. Hun er advokatdatter fra Vejles dyre forstæder med udsigt over fjorden, dyre ferier og familiefester på luksusrestauranten Fjordenhus. Den unge, mandlige, læser vil nok fundere en hel del over, hvorfor hun bliver sat på transferlisten og slået op med. Hvad sker der lige for Jonathan der?
Årsagen er Asta. Pigen der går på tværs af alt det, Jonathan står for. Hun går i genbrugstøj og sørger for, at Jonathan får en lodenfrakke. Hun har et mere end lemfældigt forhold til slik og mad og forholder sig ikke til kostplaner. Hun er interesseret i musik og kunst, har ”underlig” musik i ørerne og ved hvem Van Gogh og hvem Alberto Giacometti er. Langsomt spindes Jonathan ind i Astas verden.
Den Asta der, da hun har kronraget sig, siger:
”Behøver der altid være noget i vejen? Jeg havde bare lyst til at lave noget, anti-rød-løber-noget. Hvorfor skal det altid handle om incest, selvmord, sygdom, cutting, stoffer, ghettomiljøer … En voldelig far – allerhelst en voldelig papfar – eller en psykisk syg mor. Alt det, vi skal læse i skolen, fordi vi så kan finde den helt store forklaring. Men lad være med at lede efter den nu, Jonathan. Forklaringen. For der er ingen. Der er ikke noget i vejen. Eller jo, der er én ting i vejen. Mig. Så jeg be´r dig. Kan jeg ikke bare få lov til at være underlig i fred?” (s.154)
Ligger der her en skjult forfatterkommentar, eller ligefrem en poetik, gemt i Astas ord? Og en forklaring på hvorfor Det år sjæle slår smut er skrevet og fortalt, som den er? Bliver Jonathan og Asta (rigtige) kærester?
Når man citerer Jens Rosendals sang i begyndelsen af anmeldelsen, er det på sin plads at citere Jesper Wung-Sungs nyskrevne efterskolesang, der indgår i romanen, og som både understreger ungdomslivets foranderlighed og romanens tema. Omkvædet lyder:
”Der er altid et tæppe som går
Det er sådan en scene opstår
Du sætter af i en bue, noget ta´r slut
Det år sjæle slår smut”
Omkvædets fire vers er brugt som titler på de fire akter romanen fortælles i.
De synger meget på Ruvinge, hvor man mærker: ”Den fælles kraft, der var i salen. Det var som om organerne løftede sig, flød frit rundt i kroppen, at hjertet baskede som en fugl i brystet.” (s.268)
Tak for sangen.
Det år sjæle slår smut anbefales varmt til frilæsning, til værklæsning i dansktimerne og som et nyt element i en forfatterskabslæsning. Selvfølgelig kan Det år sjæle slår smut læses kontrapunktisk op mod En-to-tre-NU! Der er sket rigtig meget på enogtyve år i ungdomslivet, ungdomskulturen og samfundet. Tænk bare på iPads, #SoMe og TikTok.
En læsning af Det år sjæle slår smut kalder på, at man genbesøger en eller flere af Jesper Wung-Sungs noveller. Helt oplagt, og lige til højrebenet, er det at læse om Asta og hendes mors misbrug af hende på de sociale medier i novellen ”Sukkermusen.” (Se beskrivelsen af ”Asta-Musen” på side 162.) Eller læs novellerne om teenagetraumer og spiseforstyrrelser i ”De tre veninder” og ”Ædepigen” eller drenge og fodbold som ”Sidelinjen” eller ”Den store finale.”
Men læs endelig Det år sjæle slår smut for romanens egen skyld og lev med i Jonathan og de andre efterskoleelevers liv på godt og ondt.
Søren Fanø (2021): Når litteraturen giver trælår. Med Jesper Wung-Sung i skolen (Dansklærerforeningens Forlag)
