Det eneste jeg ønsker mig

‣ Forfatter: Caroline Ørsum

‣ Forlag: Høst og søn

‣ Udgivelsesår: 2021

‣ Pris: 199,95

‣ Målgruppe:14-18 år

‣ Sidetal: 120

‣ ISBN: 139788702324099

”Den sorte eller den røde?
Jeg holder kjolerne op foran mig og lægger hovedet lidt på skrå, mens jeg kaster et kritisk blik på mig selv i det store spejl på væggen.
Den røde er stropløs og er så kort, at jeg skal huske ikke at bøje mig for langt forover.”

 

Det er Merle, der vælger tøj til en aften sammen med veninden Loui. Men så melder veninden afbud, og Merle tager alene hen i baren på det lokale hotel.

Der møder hun en mand, en voksen sælger, der kaster sit blik på den unge Merle. Det bliver begyndelsen til mange og flere møder, der alle har middage, sex og gaver i centrum. Gaver til Merle, gaver i form af smykker og penge.

Merle bor sammen med sin mor og lillebroren Elliott. De har ikke mange penge, og det er fristende at få et ekstra tilskud til økonomien, så Merle også kan give sin mor den længe ønskede Nespresso-maskine.

Alt udvikler sig, som man kunne vente, men det udvikler sig også, som man ikke helt kunne vente.

Caroline Ørsum var med i 2009, da ”Genstart-serien” kom som en af de første ”fælles-serier”, der blev skrevet ”på bog”. Hun har siden skrevet mange romaner til børn og unge. Hun leverer altid en realistisk og relevant krise, der vil kunne møde mange unge. Det gør hun også her.

 

“Det eneste jeg ønsker mig” er en velskrevet fortælling, der finder sted i provinsen i en helt ”almindelig” teenagers liv. Der er sms-beskeder, der er mobilepay og der er korte og præcise sætninger og megen dialog på de 120 sider. Det er en fortælling om at blive voksen og tage ansvar for sit eget liv, og det er også en fortælling om at kunne sætte grænser, når alt skrider.

 

 

Link:

Mere om forfatteren

 

 

 

Anmeldelsen er skrevet af Bodil Christensen

Underviser på Læreruddannelsen i Aalborg,Medlem af Kulturministeriets Børnelitteraturpris-komite, anmelder ved ”Efterskolen” og ”Dansk Pædagogisk Tidsskrift”, fast klummeskribent ved Nordjyske Stifttidende. Boglæser – af såvel skønlitteratur for børn som skønlitteratur for voksne. Bodil har været dansklærer i mange, mange, mange år – derfor er al læsning af alle tekster altid (næsten altid) læst med ”lærerblikket”: Hvad kan jeg bruge det til, hvem vil blive lykkeligere/ klogere/ dygtigere eller underholdt af dette? Denne erhvervsskade gør hende – som næsten alle dansklærere – til den fødte anmelder. Bodils børne favoritlæsning er billedbøger, bøger med billeder og så – i den anden ende af skalaen: Ungdomsbøger. Af voksenlitteraturen er favoritterne: Per Petterson, Erlend Loe, Karl Ove Knausgaard og andre gode forfattere. Favoritbørnelitteratur: