Han sank sammen på toilettet. Hvorfor skulle han også være sådan? En tyk kikset grønlænder uden en far. Hvorfor kunne han ikke bare være mere ligesom Philip, en som kunne det hele?
Bapit er overhovedet ikke grønlænder, men fra Thailand. Hans mor er thailandsk, faderen er dansk, men i romanens regi druknet, så moderen er alene med ham og må derfor arbejde hårdt på filetfabrikken i Thyborøn for at få økonomien til at hænge sammen.
Det gør, at Bapit er meget alene – og tilmed er han klassens tykke mobbeoffer, ikke mindst fra Philips side, der er søn af byens mægtigste fisker. Bapits yndlingsspise, når han er alene hjemme er en Bapit-special, som består af toastbrød, godt med Nutella og oven på det pålægschokolade. Og hvad drikker man til sådan en? Kakaomælk. Ingen tvivl om, at det er godt for sidebenenes polstring!
Og Bapit er da også så fed, at han ikke vil deltage i klassens svømmeundervisning. Han har klorallergi, hævder han.
Af sin far har Bapit fået en hulsten. Når man kigger gennem hullet i den, så sker der magiske sager. Da han mobbes i klassen af den evige plageånd, og han ser gennem stenen, så dukker Laura pludselig op som ny pige i klassen. Den virker altså. Og den virker befriende –
Laura er nemlig ikke hæmmet af en forforståelse for Bapit, så de bliver hurtig gode venner, til Philips store fortrydelse. Og da de en dag på en cykeltur kommer forbi foldboldbanen, hvor Philip huserer, så får Bapit lov at spille med, fordi han er i selskab med Laura. Det hele ender dog skidt, da Bapit (undskyld) flæsker Philip i en glidende tackling. Efter nogen palaver lykkes det Bapit at komme væk, og da han oppe på vejen igen kigger gennem hulstenen, så ser han pludselig en elefant. Denne gang virker den skræmmende. Han skynder sig hjem, mener han er på nippet til at blive skør, men læser dog at dengang der var Mammutter til, da levede de også i Danmark, så mon ikke denne var en nøgen mammutunge?
Nej, selvfølgelig ikke. Den er stukket af fra cirkus. Bapit opsøger det omrejsende forlystelsescentrum og lærer den polske elefantpasser Lech at kende. De bliver – uvant for Bapit – en slags venner, og han lærer små tricks af Lech med hensyn til at tumle elefanten, komme op at sidde på den, ride den osv.
Bapit er til stadighed forbavset over, at Laura gider ham, men efter en sejltur på havet, hvor Bapit bliver søsyg og brækker sig ud over bl.a. Laura, så ser det skidt ud. Mod forventning inviteres Bapit til imidlertid en fest hos Philip – men Philip bilder Bapit ind, at det er en udklædningsfest, så da han ankommer til festen i sin fars omsyede silkehabit, bliver han omgående til grin og stikker af fra festen. Han tager til cirkus, hvor han lykkes med at bruge sine småtricks, så han får elefanten med på en lille ”aftentur” hjem tilbage til Philips fest. Her vender alting rundt. Laura formildes, da hun ser Bapit på ryggen af det store dyr, og sammen rider de tilbage mod cirkus, hvor Lech i mellemtiden har opdaget, at det store dyr er forsvundet.
Nå, alt ender, som det skal – men da Bapit næste dag vil ud at sige farvel til cirkus, kommer han for sent, cirkus er rejst, men han møder Lech, der pga. elefantens forsvinden aftenen før er blevet fyret og nu er på vej hjem til Polen med toget. Bapit forærer ham hulstenen, hvorefter Bapit kan tage tilbage og forhåbentlig leve et bedre liv end tidligere, i hvert fald han fået tanket en god portion selvtillid. Selv hans klorallergi forsvinder!
Det er en rigtig hyggelig og morsom feel-good roman, Oliver Zahle har skrevet. En roman, hvor ikke det store og farlige er på spil, men hvor den lille hverdagsmagi, den som man bare tror – men ikke alt for meget – på er i spil. Hulstenen er det gode symbol i den henseende. Man er i godt selskab fortællingen igennem. Og alt det gode, man ønsker sig for Bapit, synes efter sin egen logik at lykkes.
Oliver Zahle er først og fremmest kendt fra radio og tv, hvor han blandet andet er blevet prisbelønnet for tv-serien om Max. Derudover er han musiker i orkestret Herredømmet. Elefantstenen er hans første bog.
Dette er afgjort en højtlæsningsbog (7-9 år). Ingen tvivl om, at man kan tilvejebringe en god og hyggelig stemning i sin klasse, hvis man læser den højt for sine elever en mørk morgenstund, mens det langsomt lysner uden for, ligesom det efterhånden også gør for Bapit. Fra 9 år er det en fin selvlæsningsbog.
Det bør være en bog, der kan blive en populær bog fra udlånshylden. Det appetitlige omslag af Malene Henssel burde kunne bidrage hertil. Omslaget signalerer godt med humørfyldt cirkusstemning. Fiskerihavn ses i baggrunden, og i forgrunden ses Bapit med elefanten.
