Tilbage i 2017 udgav Kathrine Assels sammen med illustrator Kamila Slocinska den
naturvidenskabeligt funderede fortælling om hvordan den afrikanske møgbille navigerer,
Forsøgsbillens fodnoter. En historie fortalt af møgbillen, Scarabaeus satyrus, selv – en fortælling som
både leger med læserens verdensbillede og syn på naturen.

Nu er Kathrine Assels tilbage i det naturvidenskabelige spor i fortællingen om den polske forsker, læge
museumsmand mm. Benedykt Dybowski (død 1930) og hans forskning i tangloppernes liv i verdens
dybeste sø, Bajkalsøen, i Sibirien.

Dybowski har eksisteret, men i En tangloppeeksperts store tanker om små skabninger møder han og
hans fortælling den skønlitterære forfatter Kathrine Assels og illustratoren Anna Margrethe Kjærgaard
og det er der kommet en forunderlig fortælling ud af om det store i det små.

Billedbogen med den meget lange titel er en fortælling til tiden, om forskerens passion og dedikation
til sit forskningsområde, sat under stjernehimlen ved bredden af Bajkalsøen. Det hele smukt illustreret
af Anna Margrethe Kjærgaard i lettere slørede tegninger, primært i sort/hvid, men
til tider med let douchede farver i baggrunden og den gamle forskers tindrende blå øjne.

”Men det er svært at blive ved med at finde på. Efter mere end to hundrede navne løber man tør. Og
når man som Benedykt Dybowski har rundet de 90 år, tænker man også lidt langsommere. I hvert fald
vil navnene på de sidste to tangloppearter, han har opdaget, ikke rigtigt vokse ud af hans hoved. Og
uden de navne kan han ikke færdiggøre det store værk, han skriver på, om den sibiriske Bajkalsøs
tanglopper.

Disen der letter over Bajkalsøen en efterårsmorgen. Brillerne, man opdager i panden. Saltet i
agurkesuppen. Derfor tænker Benedykt Dybowski kun på tangloppenavne. Fireogtyve timer i døgnet:
tangloppenavne.”

En tangloppeeksperts store tanker om små skabninger er en smuk fortælling, fortalt i et præcist
poetisk sprog af Kathrine Assels og med god plads til Anna Margrethe Kjærgaards ligeledes poetiske
billedside. Illustrationer der får lov til at spille en hovedrolle i fortællingen i form af ordløse opslag og
en skøn leg med billedsiden.

Fortællingen om den aldrende forsker Dybowski er en aldeles forunderlig fortælling om
naturvidenskabelig navngivning af de små undseelige tanglopper. En fortælling der viser menneskets
passion for og livslange dedikation til ens forskningsområde. Her er ingen sniksnak om Arne-pension,
men længslen efter at fuldføre ens videnskabelige drøm, og finde de to sidste navne.
En tangloppeeksperts store tanker om små skabninger er en smuk, filosofisk fortælling om livet, om
biodiversitet og kærligheden til alt levende.

For:
”Hvis man er lille og samtidig har et kort navn, risikerer man at blive fuldstændig overset. Men med en
lille størrelse og et langt navn kan man sikre en vis balance i tingene, mener han.”

Det går Benedykt Dybowski ind for, og den sidst fundne tangloppe dykker ned i Bajkalsøen med det
korte, mundrette navn: Gammaracanthusskytodermogammarus loricatobaicalensis!!

Fortællingen anbefales varmt til læsning af og med nysgerrige unge læsere og til en samtale om alt fra
klimakrise, dedikerede mennesker, den natur vi overser, til biodiversitet, helt ned på tangloppeniveau!

Benedykt Dybowski er ikke alene, og ikke den første der har interesseret sig for det små i det store.
I formidlingen kan man f.eks. kombinere læsningen af En tangloppeekspertets store tanker om små
skabninger med H.C. Andersens Vanddråben (1848) hvor det lyder:

  ”- Nu var der engang en gammel Mand, som alle Folk kaldte Krible-Krable, for det hedte han. Han
vilde alletider have det Bedste ud af enhver Ting og naar det slet ikke vilde gaae, saa tog han det med
Trolddom.
  Nu sidder han en Dag og holder sit Forstørrelsesglas for Øiet og seer paa en Vanddraabe, der var
taget ude af en Pyt Vand i Grøften. Nei hvor det kriblede og krablede der! alle de tusinde Smaadyr
hoppede og sprang, trak i hverandre og aad af hverandre.”

I Tom Kristensens digt Græs fra 1927 lyder det:

”Græsset er underligt højt for mig,
som ligger med Næsen mod Jord.
Bøjer jeg mig saa dybt som jeg kan,
vokser min Verden sig stor.”

Tilværelsen er både stor og forunderlig og det viser: En tanloppeeksperts store tanker
om små skabninger.

Illustrator Anna Margrethe Kjærgaard
Forlaget Jensen & Dalgaard