Vi er efterladt af bussen ude midt i ingenting
Og nu går vi her og tåger, farer vild, går i ring,
Der’ så stille, åh så stille her i skoven kan du tro
– Vi får myrekryb og knopper, og sten i vores sko.
Men …
Bodil og O, Ole og Bo
Bodil og O passer på os, Ole og Bo!
Englen i Skoven er en selvstændig fortsættelse af Georg Græsholts debutroman Mosemanden. Det betyder, at vi igen er i selskab med Neda, Safi, Alma, Katrine og Hugo og deres klassekammerater, der i denne bog er kommet op i 5. klasse. I første bog, var det præstedatteren Alma, der var hovedkarakter. Denne gang er det iranske Neda, hvilket kunne varsle flere bøger i, hvad der kunne blive til en serie.
Romanen indledes med ikke færre end to oplæg. Det ene er om Nedas far, der saver en gren af et træ i deres have og er tæt på at falde ned; kort efter tager han til Iran og kommer ikke tilbage igen. Det er nu godt to år siden. Det andet er om Skipper Hansen, der efter et fængselsophold i England tager turen over Nordsøen i robåd – og i taknemmelighed over at klare skærene forærer kirken et kirkeskib. Græsholdt er god til at huske at bruge de små fortællinger til noget, så de giver mening senere i fortællingen.
5.klasse skal på lejrskole (rap nummeret i det indledende citat digtes på rejsen) – og mens de er på stationen på vej mod målet, hører de om en dobbeltmorder, der er stukket af fra fængslet. Det drejer sig om den 25-årige hærdebrede og 2 meter høje bankrøver og dobbeltmorder Dennis Madsen.
Klassen skal bo inde i en skov, hvor de skal lære om naturen og om, hvad man ellers lærer på et sådant ophold.
Og de skal desuden på et naturorienteringsløb. Og bortset fra Safi er det de fire klassekammerater, som kommer på hold sammen. Og det går grueligt galt på den måde, at de ganske enkelt mister orienteringen og da deres kompas tilmed går i stykker, ser det hele pludselig vanskeligt ud, med hensyn til at finde vej tilbage til hytten. Heldigvis møder de Carlo, som fortæller børnene, at han er skovfoged i skoven, og han guider dem, så de kan finde tilbage til lejrskolehytten igen. Men da de kommer tilbage lige før spisetid, er hytten tom. Ingen kammerater og lærere er at se og høre – til gengæld ligger der en fremmed mand og sover i drengenes sovesal.
De fire beslutter at tage af sted igen for at finde resten, og nu finder de hen til en hytte, hvor der står HER KAN ENHVER BO, og ja, så kan de med sindsro gå herind. Men nogen rigtig god løsning er det ikke, for her befinder sig Carlo og – viser det sig – hans søn, som er ingen ringere end bankrøveren og dobbeltmorderen Dennis.
Og her er det vist på tide at standse op for ikke at blive en ondsindet plotkiller.
Men der er naturligvis en del spørgsmål, der trænger sig på: Hvordan kommer de fire venner tilbage og sammen med deres øvrige kammerater? Er Dennis den durkdrevne og kyniske karakter, der både begår bankrøverier og myrder skrupelløst? Og hvis han ikke er, hvem er så hans kriminelle kumpaner? Og Carlo, skovfogeden er han i virkeligheden en fyr med urent mel i posen? Og hvad er der i øvrigt med hans arme? Og hvad med den der Engel i Skoven. Og endelig: Mon Neda og Safi genser deres far? Og hvordan spiller det hele sammen med de to fortælleoplæg?
Som man kan se, er der nok at tage fat på. Og over stok og sten går det, selv om det aldrig bliver rigtig intenst og farligt. Men det skyldes måske nok genren, som hele vejen igennem giver læseren en fornemmelse af at alt bliver godt og nok skal falde på plads til slut.
Martin Pedersens illustrationer fungerer fint i sammenhængen.
Bogen er velegnet som selvlæsning for elever på mellemtrinnet.
